”Er det en pige eller en dreng?”

Spørgsmålet er så sikkert som amen i kirken, når maven begynder at strutte og snakken falder på din graviditet.

Det er jo så spændende at lære den lille purk inde i maven at kende – så at få lov til at kende kønnet på forhånd er for rigtigt mange en kærkommen mulighed for at støtte den spirende og fantastiske relation, man kan få til den lille nye verdensborger. Det kan for nogen være lidt nemmere at forholde sig til, at der rent faktisk kommer et rigtigt lille menneske ud, når man først kender kønnet. Ofte vil man kunne få kønnet at vide til gennemscanningen omkring uge 20 – hvis man vil, altså. For lige så vel som nogen higer efter at kende kønnet på babyen inde i maven, så vil andre hellere vente i spænding, indtil kønnet afsløres naturligt ved fødslen. Begge dele er lige fint, og du skal selvfølgelig bare gøre dét, der føles bedst for dig (og din partner, naturligvis).  

Uanset hvornår du finder ud af, hvilket køn dit barn har, vil det være en stor oplevelse, der unægtelig vil sætte mange tanker i gang. Hvordan skal du behandle din lille pige for at gøre hende selvsikker, stærk og i stand til at udnytte sit fulde, feminine potentiale? Eller hvordan stimulerer man egentlig bedst en dreng til at blive både sej, omsorgsfuld og selvstændig, efterhånden som han vokser op? Spørgsmålene presser sig på, men vigtigst af alt er, at du elsker dit barn og fylder ham eller hende med alt det gode, du har. Kys, kærlighed og rene bleer er i virkeligheden nok til en begyndelse. I teorien i hvert fald. I virkeligheden vil du nok – som et absolut minimum – gerne spæde kærligheden op med en god stak stofbleer, et par gode babybodyer, bløde bukser og en hue til at svøbe det lille – måske skaldede – hoved ind i, hvis I skal ud i vind og vejr.  

Listen over dét du skal bruge til din baby, kan være ligeså lang, som du ønsker, den skal være. Men vid, at du er nok i dig selv. Næsten, i hvert fald.