Cykelholdere

Her på siden finder du forskellige cykelholdere i god kvalitet. Her fås holdere til både en og flere cykler og med forskellige tillægsfunktioner. Find den perfekte cykelholder på føtex.dk så hele familien kan få cyklen med på ferie.

Cykelholder til bilen: Hvilken skal du vælge?

Det er et væsentligt spørgsmål at stille sig selv før man investerer i en cykelholder. Cykelholdere findes i mange modeller og kvaliteter, og nogle er bedre til at holde og hjælpe til sikker transport af én fremfor flere cykler. Så skal du bruge en cykelholder til at transportere børnecyklerne, eller skal mountainbiken ud til destination ”off-road”? Her finder du lidt om de forskellige typer cykelholdere, så du kan blive klogere på, hvilken der passer til dig. 

Cykelholder til taget

Fordelene ved at have en cykelholder til taget er, at man beholder udsigten i bagruden, og at man har fri adgang til bagagerummet, da cyklerne jo er fastspændt på taget. En anden fordel er, at hvis man ikke har anhængertræk på sin bil, så er en cykelholder til taget en mulighed. Man skal dog bære opmærksom på, at man skal montere tagbøjler, så tagholderen kan fastmonteres. Det lyder måske besværligt, men når først tagbøjlerne sidder, er det intet problem at få cykelholderen monteret og køre afsted med en eller flere cykler på taget.

En anden ting man skal være opmærksom på, hvis man vælger at have en cykelholder til taget er, at der kan forekomme højdebegrænsninger, når cykelholderen er belastet. Belastningen kan også give øget vindmodstand, hvilket kan påvirke forbruget af brændstof en smule.

Cykelholder til anhængertrækket

Hvis man har anhængertræk på sin bil, bør man vælge en cykelholder, der man monteres herpå. En af fordelene ved denne løsning er nemlig, at den er nem og hurtig. Derudover kan man med fordel montere en tagboks til transport af andre ting, hvis man benytter sig af denne løsning. En cykelholder til anhængertræk giver ikke vindmodstand ligesom cykelholderen til taget, og dermed påvirkes forbruget af brændstof heller ikke.

Hvis man investerer i denne form for cykelholder, skal man være opmærksom på, at ens nummerplade på bilen ikke længere er synlig. I og med at det er ulovligt at køre uden synlig nummerplade og lygter, skal man bestille en tredje nummerplade, der kan sættes foran cyklerne på holderen. Det anbefales, at du gør dette i god tid inden du skal køre med cykelholderen, da det kan tage op til 3-4 uger at få dem fra SKAT. I forhold til bilens lygter, bør du investere i en lygtebom, hvis denne ikke medfølger, så du er synlig i trafikken samtidig med, at du transporterer cykler.