Kyllingelår med spidskålssalat
Portionen er til 4 personer
Arbejdstid: 15 min.
Samlet tid: 40 min.
Ingredienser:
- 700 g kyllingelår
- ¼ spidskål
- 2 æbler
- 4 dl græsk yoghurt
- 4 dl basmatiris
Vi tror, at du har:
- 3 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader.
Læg kyllingelårene i et ildfast fad og pensl dem med olie. Drys med lidt salt og peber. Steg kyllingelårene i ovnen i 35-40 min.
Klargør imens salat, ris og dressing.
Snit spidskålen fint og skær æblerne i tern. Bland det i en skål.
Kog risene – følg anvisningen på pakken.
Bland græsk yoghurt med presset hvidløg og smag til med salt og peber.
Servér de stegte kyllingelår med ris, salat og dressing.
Tip: Dressingen kan varieres på flere måder. Prøv fx med kapers, æbleeddike og purløg.