Risret med kylling og sesam
Portionen er til 4 personer
Arbejdstid: 20 min.
Samlet tid: 30 min.
Ingredienser:
- 250 g kylling
- 5 dl ris
- 1 agurk
- 1 spidskål
- 4 spsk. sød chili sovs
- 1 pose sesamfrø
Vi tror, at du har:
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk honning
- 2 hvidløg
- 2 spsk. mel
- 3 spsk. soyasauce
Fremgangsmåde
Skyl risene, og kog dem efter anvisningen på pakken.
Skær kyllingen i mundrette stykker, og vend dem i mel sammen med lidt salt og peber, så de bliver let dækket.
Varm olien op på en stor pande ved middelhøj varme, og steg kyllingen i portioner, til stykkerne er gyldne og sprøde på alle sider. Læg dem til side, når de er færdige.
Hak hvidløget fint, og kom det på panden. Svits det kort.
Tilsæt honning, sojasauce og sød chilisauce, og rør det godt sammen.
Kom kyllingen tilbage på panden, og vend den godt rundt i saucen, så alle stykker bliver dækket. Lad det simre et par minutter, til saucen tykner let.
Drys sesamfrø over retten, og vend det sammen.
Snit agurk og spidskål i tynde strimler, og server dem friske ved siden af.
Server kyllingen med ris og friske grøntsager.
Velbekomme!