Sådan lærer jeg, hvad ting hedder

Dit barns ordforråd udvikler sig nu dag for dag. Dit barn lærer nu, hvad ting hedder på to forskellige måder – og dem kan du læse mere om her.

Når dit barn bliver 2 år, så har det en god fornemmelse af, hvordan verden er bygget op. Dit barn har styr på de store linjer, som hvad de forskellige rum i jeres hjem hedder. Du kan f.eks. bede dit barn om at hente en bog i køkkenet, og barnet ved, hvor køkkenet er og vil kunne gå ud og hente bogen. Dit barn kan også skelne imellem forskellige dyr og vil kunne pege i en bog og sætte navn eller lyd på det dyr, som du viser ham eller hende.

Ordforrådet vokser dag for dag og dit barn lærer ord på to forskellige måder. Den ene er en slags én til én-læring, hvor du f.eks. viser dit barn en genstand, fortæller, hvad det er, og dit barn lærer så ordet, navnet på tingen, ved at se den og høre det. ”Det her er en bil”, du viser dit barn bilen, fortæller det er en bil, og efter en uge begynder dit barn at huske ordet, dit barn har lært ordet. Dit barn lærer dog også ved mere indirekte læring. Det vil sige gennem ord, som opstår naturligt i den daglige kommunikation mellem jer. 

Indirekte læring

At lære ord, uanset om det er på den ene eller den anden måde, kræver altid, at der er en opmærksomhed fra jer begge. I skal se på hinanden og på det, I taler om, for at dit barn kan lære det. Når du kigger på en ting og taler om den, vil dit barn naturligt først se på dig, se hvor dine øjne retter sig hen og vil så følge denne retning for at få øje på den ting, du taler om. I fagsprog kalder man denne indirekte læring for et fælles tredje. 

Dit barn vil ud over at tale med dig også begynde at have lange samtaler med sig selv eller med sine dukker og bamser. Nogle gange vil barnet sige ord, som du forstår, andre gange er det pludresprog og sort snak. Dit barn udvider sine sætninger fra et til to til tre ord, og dit barn begynder at give udtryk for sine ønsker f.eks. ”mere mad”, ”op mor”, ”nej sove”. Ligesom dit barn også kan begynde at sige ”det min!” – også om ting som ikke nødvendigvis er barnets.

Genkendelighed og gentagelse

For alle børn er genkendelighed og gentagelser vigtige, når de skal lære sprog. Genkendelighed giver tryghed, som er en forudsætning for f.eks. dit barns sproglige udvikling. Dit barn bliver ikke træt af at få læst op af den samme bog igen og igen eller træt af, at I synger de samme sange hver dag. Jo mere ens, jo bedre. Rytmik, sang og højtlæsning er vigtigt, og hvis dit barn går i dagpleje eller vuggestue, så spørg hvad de læser og synger der, så du kan bruge noget af det samme derhjemme sammen med dit barn. Dit barn vil finde stor glæde i at mærke at du kender nogle af de sange og historier, som barnet møder i sin hverdag, også når du ikke er der, og det vil være dejligt, at kunne dele dette med dig.

Et fotoalbum med billeder af barnet, dig, bedsteforældre, jeres hund og vigtige ting derhjemme, kan også være udgangspunkt for en god snak imellem jer. Fotoalbummet kan barnet også have med, når det skal passes. 
 

Kærlig hilsen

Helen Lyng Hansen
NetSundhedsplejerske.dk