Kend og styrk dit barns personlighed

Du ved det godt – børn er forskellige. Og har du været i mødregruppe eller fædregruppe, så har du sandsynligvis set, hvor forskellige børn er – selvom de har samme alder. Det bliver pludselig meget tydeligt, at børn reagerer helt forskelligt på forskellige situationer. Med den alder din baby har nu, så viser personligheden sig mere og mere, og det har stor betydning for udviklingen af dit barns personlighed, hvordan du reagerer på dit barn.

Allerede når den lille bliver født, så vil personligheden titte frem. Nogle børn sender meget tydelige signaler, og du er ikke i tvivl om, hvorvidt dit barn er sulten, har brug for en ren ble, eller er træt og skal puttes. Andre børn sender ikke så tydelige signaler, og du kan derfor let blive i tvivl om, hvad dit barn har behov for, og hvorfor barnet græder.  

I takt med at du og dit barn lærer hinanden at kende, så bliver du naturligt bedre til at tolke barnets signaler. Du ved, hvad der gør dit barn rolig og glad, hvad dit barn ikke bryder sig om, og du kan naturligt tage hensyn til dette. Sammenligner du dit barn med andre jævnaldrende børn, kan du måske se, at dit barn på nogle punkter skiller sig ud, eller bare er helt sin egen. Nogle børn er motorisk meget aktive, de kravler hurtigt og er altid i gang, hvor andre børn sidder mere stille, vender og drejer hvert stykke legetøj og studerer detaljer. Nogle børn er også meget udadvendte, de smiler og pludrer til alt og alle, hvor andre børn begynder at græde, hvis andre kigger for meget på dem. Nogle børn vil, når de bliver ked af det, f.eks. starte med at klynke og først derefter begynde at græde, andre børn stikker i et skrål med det samme.

Arv eller miljø?

Forskere mener, at vores temperament er medfødt, og undersøgelser viser, at enæggede tvillinger er mere ens i deres temperament end tveæggede tvillinger. Da enæggede tvillinger er genetisk fuldstændig ens, så mener forskerne, at temperament derfor er genetisk betinget. Men selvom temperament er medfødt, så spiller det også ind, hvordan barnet vokser op og bliver mødt af sine omgivelser. Udviklingen af personligheden sker via den interaktion, der er mellem temperament, karakter og miljø. Forskerne mener, at det er de to faktorer – temperament og miljø - som udvikler personligheden mest.  

Når du som mor eller far forstår, hvordan dit barn reagerer på forskellige situationer, så kan du forudse, det der kan være svært for dit barn. Du kan forberede dit barn på situationen, og nogle gange kan du vælge at undgå en potentielt vanskelig situation. Derfor vil du som forældre være med til at sikre en veludviklet udvikling af dit barns personlighed.  

Samtidig vil måden du møder dit barn følelsesmæssigt på også spille ind. Et barn, der oplever omsorg, og som har en følelse af at blive passet på og være elsket, vil naturligt udvikle tillid og sikkerhed og en grundlæggende optimistisk personlighed. Hvor et barn, der mødes af meget autoritære forældre, som får mange skæld ud, vil udvikle en personlighed, hvor det bliver usikkert og lærer grundlæggende mistillid til andre.  

Støt dit barns personlighed

Jeres barn begynder nu at forstå, at det er en selvstændig person, og barnet begynder at fornemme, at det har en vis effekt på jer forældre og andre voksne – at bestemte handlinger kan få en reaktion frem hos jer. Barnet er dog på ingen måde udspekuleret og gør ikke noget for at irritere jer eller være imod jer. Barnet er stille og roligt i gang med at finde ud af, hvordan verden virker, og undersøgelser viser, at dine følelser og måden du reagerer på overfor den lilles handlinger, har stor effekt på hans eller hendes selvopfattelse og udviklingen af personligheden.  

Det er vigtigt, at vi respekterer den personlighed, vores barn har. Det er vigtigt ikke at presse barnet til noget, som barnet ikke er parat til, ligesom det er vigtigt at give barnet nogle udfordringer, som passer til barnets alder og udvikling. Så hvis dit barn f.eks. er tilbageholdende i sin kontakt med andre, så vil det f.eks. være godt, at du lader dit barn sidde på dit skød. Når barnet sidder der, hos sin trygge base, så får det lidt mere mod og kan hele tiden tjekke tilbage til dig og sikre sig, at du er okay. Dit barn vil naturligt spejle sig i dig og de signaler du sender. Har du derimod et barn, som nærmest kaster sig i favnen på andre og måske kommer til at gøre andre forlegne, så kan det nogle gange være nødvendigt, at du hjælper dit barn med at holde lidt igen og på sigt lærer at fornemme andre og andres signaler.  

 

Kærlig hilsen

Helen Lyng Hansen
NetSundhedsplejerske.dk