Jesper Stein bøger

Jesper Stein er kendt for hans populære bogserie om den kompromisløse politimand Axel Steen lokaliseret i København. Han er særligt værdsat for sin skildring af hovedstadens skyggesiden samt hans levende og realistiske dialoger. Han er et must-read for dig, som elsker romaner om hårdkogte gangstere og grumme mord. Køb hans bøger her hos føtex. 

Jesper Stein leverer en barsk virkelighed, der overgår fantasien

Med sine 6 politiromaner med vicepolitikommissæren Axel Steen som hovedperson skildrer Jesper Stein en realistisk, dog barsk, virkelighed indenfor politiets opklaringsmetoder, inkompetence og magtkampe, der opstår mellem kollegaer og chefer. Som læser får du samtidig et nuanceret billede af de forskellige samfundslag, hvor Stein leverer den anspændte stemning, der opstår mellem de forskellige samfundsgrupper, til perfektion. Uro (2012) er en af de første danske krimier, hvor PET bliver set på med et kritisk blik.

Dog kan Jesper Stein mere end blot at levere spændingsdrevne og makabre politiromaner, hvilket han beviste med den personlige roman Rampen (2020), hvor han går over i autofiktionen og det dokumentariske med fortællingen om hans forældres ægteskab, skilsmisse og splittelse via fragmentariske scener fra sin opvækst. Det er et yderst betagende værk om en forælders egoisme og selvdestruktion, der samtidig viser forældrerelationens komplekse størrelse, og hvordan man ser barndommens dæmoner direkte i øjnene. Romanen blev i april 2021 hædret med Læsernes Bogpris 2021.

Rækkefølgen for Jesper Steins bøger

Hvis du er fanget af Jesper Steins univers og makabre fortællinger om Københavns skyggeside, har vi gjort det nemt for at dig at finde den rigtige rækkefølge på Axel Steen-serien, eller hvis du ønsker at få et overblik nogle af hans andre selvstændige romaner.

 

Rækkefølgen for Axel Steen-serien:

1. Uro (2012)

2. Bye bye blackbird (2013)

3. Akrash (2015)

4. Aisha (2016)

5. Papa (2017)

6. Solo (2018)

 

Andre bøger af Jesper Stein:

1. Man jager et bæst og fanger et menneske (2008)

2. Novellen ”Gudinden” i Over grænsen (2016)

3. Rampen (2020)

 

Hvem er Jesper Stein?

Jesper Stein er født i 1965 i Århus, hvor han er uddannet journalist og haft arbejde som kriminalreporter og kulturjournalist med litteratur som stofområde. På grund af sin store litterære succes med Axel Steen-serien er han i dag fuldtidsforfatter. Han debuterede som forfatter med romanen Uro i 2012, hvilket blev startskuddet på fortællingen om Vicepolitikommissæren. Med bind 4 Aisha (2015) sikrede han sig prisen De Gyldne Laurbær. For det 6. bind modtog han Det Danske Kriminalakademis Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi. De udenlandske rettigheder til Jesper Steins krimier er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland, Sverige og England, og SF Film har sikret sig filmrettighederne.