Cykeldæk i høj kvalitet

Du kan få billige cykeldæk på føtex.dk. Vi har dæk til din cykel til favorable priser, så du ikke behøver at betale en formue for kvalitet. Hos os får du nemlig stærke og gode dæk til mange forskellige typer cykler. Find dem, der passer til din cykel i dag.

Din guide: Skift dæk og slange på din cykel

Det kan sommetider være nødvendigt at skifte dæk eller slange på din cykel. Vi har lavet en guide til, hvordan du skifter enten dæk eller slange på din cykel.

Find gode cykeldæk til mange forskellige varianter her

På føtex.dk finder du et bredt udvalg af cykeldæk, så du kan få lige den variant, der passer til din cykel. Uanset om du foretrækker at køre på asfalt på landevejene eller i ujævnt terræn i skoven, så kan du finde gode dæk af høj kvalitet. 

Det kan være svært at finde ud af hvilke dæk, du skal vælge. Det er generelt en god idé at kigge på de dæk, der i forvejen sidder på din cykel. Hvor tykke er de? Hvilket mønster har de? På den måde kan du se hvilke cykeldæk, der passer bedst til din cykel. Se vores guide til, hvordan du skifter slange eller dæk på din cykel. Det kan nemlig blive nødvendigt, hvis uheldet er ude, eller du blot har slidt dine dæk op. 

Gode overvejelser inden du køber dæk til cyklen

Du gør klogt i at overveje, hvad du bruger din cykel til, inden du køber nye dæk. Se på dine behov og brugsmønster. Hvor kører du for eksempel mest? Der er nemlig forskel på, om du kører inde i storbyen, eller du primært benytter din cykel i kuperet terræn. 

Dæk kan se meget forskellige ud i forhold til mønster og knopper, og reglen er: jo grovere knopper, jo bedre greb har din cykel. Derfor er det altså en god idé at vælge dæk med store knopper, hvis du kører i skoven. 

Kører du til gengæld mest på asfalt inde i byen, så har du ikke samme behov for dæk med så groft et mønster. Så er det faktisk en fordel at købe dæk med færre og mindre knopper. Således mindsker du friktionen mellem vej og dæk, og så kommer du bedre op i fart.