Cykellåse
Hos føtex tilbyder vi cykellåse fra kendte mærker, så du altid er sikret en lås i god kvalitet til en god pris. I udvalget herunder finder du både kædelåse, standardlåse og kliklåse, så du har et større udvalg at vælge mellem.
Hvilken cykellås skal jeg vælge?
Det er et spørgsmål mange stiller sig selv eller andre, når de skal investere i en ny cykellås. Vi har flere forskellige slags, der kan bruges til alle slags cykler, og derfor tør vi godt sige, vi har en lås, der passer til dine behov.
Herunder finder du en lille mini-guide til forskellene på de forskellige låse.
Ringlås
Ringlåse er meget populære i Danmark, fordi de blandt andet er nemme at montere og nemme at anvende. Med en ringlås skal nøglen bare i, og så er cyklen låst eller låst op. Her på siden har vi forsikringsgodkendte ringlåse, der kommer i flere forskellige farver.
Kædelås
Kædelåse er meget solide, og bruges derfor ofte til lidt større køretøjer såsom scootere. En kædelås kan selvfølgelig også bruges til cykler, og kommer i flere forskellige størrelser alt efter behov.
Foldelås
Hvis du gerne vil have en lås, der er rigtig solid og sikker, så er en foldelås lige noget for dig. Udover den høje sikkerhed og robusthed, er låsen nem at anvende og fylder stort set ingenting, når den ikke er i brug.
Spirallås
Spirallåse er meget robuste og nemme at anvende. Som navnet også antyder, er låsen spiralformet, og kaldes sommetider for en wirelås eller kabellås. Med en spirallås kan du ekstrasikre din cykel ved at fastspænde cyklen til et faststående element, så den ikke kan fjernes derfra. I vores sortiment har vi spirallåse til store og små cyklister.
Bøjlelås
Bøjlelåse kan kendes ved deres u-formede bøjle. Denne låsetype er svær at bryde op for eventuelle tyve, og er er derfor rigtig sikker. Det er også grunden til at de fleste bøjlelåse er forsikringsgodkendte. Derudover kommer vores bøjlelåse med beslag til montering på cyklens stel, så låsen nemt kan på- og afmonteres.
Kliklås
Kliklåse minder meget om ringlåse, udover formen ikke er nær så rund, og låsefunktionen sker på en anden måde. Med en kliklås skal man nemlig kun bruge nøgle, når man låser cyklen op. Nogen foretrækker ringlåsen, hvor der skal låses begge gange, mens andre foretrækker at låse cyklen hurtigt uden nøgle.
Vigtig viden omkring cykellåse
Når du har købt din nye cykellås, er det dit eget ansvar at gemme låsebeviset, der medfølger de forsikringsgodkendte låse. Med dette bevis samt stelnummer, som du også selv skal notere ved køb af en ny cykel, har du de rette informationer til forsikringsselskabet i tilfælde af tyveri.