Opskrift: Skaftkoteletter med urterub

Skaftkoteletter er et saftigt stykke kød, der er skåret direkte af svinekammen. Den sarte rosa farve, den smagfulde fedtkant og den lækre konsistens, der kan blive mør som smør. Skaftkoteletter kan få mundvandet til at løbe hos de fleste. Men det kræver, at de tilberedes ordentligt. Læs derfor med her, og få et overdådigt måltid ud af dine nyindkøbte skaftkoteletter.

 

Dét skal du bruge af ingredienser

Til 4 personer: 

2 store skaftkoteletter, ca. 350 g stykket

Balsamicoeddike (til ovn)

Urterub (til grill):

  • Citronskal
  • Persille
  • Rosmarin
  • Løgpulver
  • Peber og salt
  • Rapsolie til pensling
  • Salt og peber

 

Sådan gør du

Inden du går i gang med tilberedningen, skal du gøre op med dig selv, om madlavningen skal foregå ved komfuret eller foran grillen. Det er ideelt at brillere med skaftkoteletter på grill, når vennerne inviteres over til aftensmad på en lun sommeraften. Samtidig vil du heller ikke gå galt i byen med møre skaftkoteletter i fad, når middagen indtages over et godt glas vin i den lune stue.

 

Skaftkoteletter på grillen

  1. Massér urterubben grundigt ind i koteletterne, så de kan optage så meget smag som muligt.  
  2. Lad koteletterne hvile på køl i et par timer - eventuelt natten over.
  3. Gør grillen klar ved at grille ved høj, direkte varme. Smør også lidt olie på risten, så urterubben ikke hænger ved.
  4. Læg koteletterne på grillen, og giv dem cirka 4-6 minutter på hver side - alt efter størrelse.
  5. Tag kødet af, og lad det hvile i 4-5 minutter før servering.

 

Skaftkoteletter i ovnen

  • Begynd med at duppe skaftkoteletterne tørre med et stykke køkkenrulle. Derefter giver du dem en masse groft salt på begge sider.
  • Lad skaftkoteletterne ligge og trække i det grove salt i mere end en halv time, inden du går i gang med tilbederedningen. Her er hviletiden vigtigt, da det er tiden, der gør kødet mørt.
  • Varm en pande op, og kom lidt smør herpå. Når smørret er brunet af, skal skaftkoteletternes fedtkanter holdes ned mod panden i et par minutter. 
  • Brun skaftkoteletterne af ved høj varme i cirka tre minutter på hver side. Kødet skal have en god stegeskorpe og rosa farve, da det giver den bedste smag.
  • Til sidst kan du med fordel hælde en god balsamicoeddike og fond over koteletterne og stille dem i et fad i ovnen i cirka 30 minutter. Det gør kødet mørt og fylder det med masser af god smag. 

 

Mangler du noget til dine skaftkoteletter?

Står du og mangler lidt balsamico olie, persille eller måske endda selve skaftkoteletter? Så tag forbi en af vores butikker og se det store spændende udvalg.