Kuglegrill og kulgrill
En kulgrill er det ideelle valg, hvis du leder efter en god grill til røgning såvel som almindelig grill. Gør du brug af en kulgrill eller kuglegrill, kan du opnå gode og smagfulde grillresultater.
Sommerstemning med en kulgrill
Grillsæsonen er over os, og hvad er bedre end at samle familie og venner til hyggelige grillaftener? Med en kulgrill får du ikke kun muligheden for at tilberede lækre måltider, men også den autentiske røgsmag, som kun en kulgrill kan give.
Der er nemlig smæk på sommerstemningen, når grillkullene tændes i grillstarteren. Den sommerlige duft af grill breder sig, og I venter på, at kullene bliver klar. I kan bruge ventetiden på at nyde et glas vin eller lignende i solens sidste stråler - det er da dansk sommer!
Opdag grillglæden ved en kulgrill fra føtex.dk
Kan du næsten ikke vente med at tænde op for grillen? Og er du en af dem, der elsker den uforudsigelige proces med grillkullene og charmen ved en klassisk kulgrill? Så er en kulgrill fra føtex.dk lige noget for familiens selvudnævnte grillmester.
At lære at mestre en kulgrill kan være en meget tilfredsstillende oplevelse. Det kræver færdigheder at kunne kontrollere varmen præcist, og når du opnår gode resultater, følger der en stor følelse af bedrift og selvsikkerhed som familiens grillmester.
Processen med at forberede kul, tænde op og vente på, at briketterne bliver klar, skaber et naturligt samlingspunkt, hvor gæster og familie kan samles og nyde hinandens selskab. Det handler altså om meget mere end bare mad.
Kulgrillen udmærker sig på mange punkter
Det er muligt at tilberede stort set alle tænkelige madvarer på en grill. Der er delte holdninger til kulgrillen, men er du af den holdning, at maden får en bedre smag, når den bliver tilberedt på kulgrillen, så bør du investere i denne grilltype.
At kulgrillen hører til blandt de mest eftertragtede grilltyper er ikke en tilfældighed. Denne type grill byder nemlig på adskillige fordele, som du bør kende til, hvis du ikke er helt overbevist om, at en kulgrill er det rigtige for dig.
Tre gode grunde til at investere i en kulgrill
Hvis du overvejer at købe en grill, kan der være flere gode grunde til at vælge en kulgrill. Her er nogle af de vigtigste fordele ved kulgrill, som kan hjælpe dig med at træffe din beslutning:
- Autentisk smag: En af de største fordele ved en kulgrill er røgsmagen, den tilfører maden. Kulgrillens evne til at skabe en høj varme og den røg, der udvikles ved brænding af kul, giver en fantastisk smagsdybde.
- Varmekontrol: Med en kulgrill har du mulighed for at styre varmen ved at justere mængden af kul og ved at ændre lufttilførslen gennem vents, hvis grillen har låg. Dette gør det muligt at grille ved både meget høje og meget lave temperaturer.
- Grillfølelse: At tænde op for kul og justere varmen manuelt er for mange en del af grilloplevelsen. Denne mere "håndgribelige" og aktive form for grilning er perfekt til grillentusiaster, der nyder processen lige så meget som resultatet.
At vælge en kulgrill handler altså særligt om smag og den autentiske grilloplevelse. Disse faktorer gør den til et populært valg for mange grillentusiaster. Kulgrillen er også let at rengøre. Det tager ikke mange minutter at rengøre grillristen og fjerne asken under risten. Det er typisk lettere at rengøre en kulgrill end en gasgrill, men ingen regler uden undtagelser.
Typer af kulgrill
Der findes forskellige typer af kulgrill. Du har f.eks. helt sikkert set den klassiske kuglegrill, der er fast inventar på mange danske terrasser. Før du investerer i en ny kulgrill, er det vigtigt at overveje, hvilken type der bedst matcher dine behov:
- Kuglegrill: Den klassiske kuglegrill er ideel til de fleste hjem og tilbyder fremragende kontrol over varmen, perfekt til både direkte og indirekte grilning.
- Transportabel kulgrill: En lille kulgrill er perfekt for dig, der ønsker at tage grilloplevelsen med på farten, hvad end det er til stranden eller picnicturen.
- Stor kulgrill: Til større sammenkomster kan en stor kulgrill være ideel, da den tilbyder mere grillplads og dermed mulighed for at tilberede flere retter samtidig.
Når du skal træffe valget mellem ovenstående typer, er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i, hvad du mest bruger grillen til. Er I en lille familie, er den populære kuglegrill et godt valg. Skal kulgrillen bruges på den årlige campingtur, kan I bruge en transportabel kulgrill.
Vælg den rigtige størrelse kulgrill
De mange kulgrill på markedet har som minimum ét fællestræk; de drives alle sammen af kul. Dermed er du sikret en god grillsmag, uanset om du vælger den ene eller den anden kulgrill.
Du skal være opmærksom på, at der også er en række forskelle på de præsenterede modeller. Der er ikke kun tale om visuelle forskelle, men også om praktiske forskelle mht. grillområde, materiale og tilberedningsplads.
Med hensyn til grillstørrelser skal du altid tage højde for målene på selve grillområdet, som typisk angives i diameter., når der er tale om en rund grill. De fleste kulgrill måler et sted mellem 37 og 58 cm i diameter. De mindste grill måler omkring 37 cm i diameter.
Bestil en kulgrill på føtex.dk
Finder du en kulgrill, som opfylder alle dine krav og ønsker, så kan du nemt og bekvemt bestille den på føtex.dk. Husk også at udforske vores store udvalg af grilltilbehør, så du ikke mangler noget, når kullene er klar.
Se f.eks. også vores udvalg af den smarte og klassiske Weber kuglegrill. Foruden kulgrillen er det værd at stifte bekendtskab med gasgrillen, røgegrillen og bordgrillen, som er at finde i rigtig mange haver rundt omkring i landet.