Dæk urenheder med concealer

En god concealer er uundværlig i enhver makeup-pung. Der er tale om et produkt, der kan skjule småfejl og få dig til at se friskere og mere veloplagt ud. På føtex.dk forhandler vi mange forskellige concealere fra anerkendte brands, så du med sikkerhed kan finde en concealer der passer lige til dig.

En concealer fungerer som en lille tryllestav

Kender du det, at urenhederne springer frem og truer med at skinne rødt hele dagen midt på kinden eller hagen? Eller oplever du tit, at de sorte rande under øjnene efter en sen aften er mørke som aldrig før? Så skal du prøve en concealer, som kan skjule trætte øjne.

En concealer er som oftest en lille tube eller stift, der indeholder en farvet creme. Denne creme har skjulende egenskaber, så når du påfører den på de mørke rande eller på urenhederne og blender den ind med huden eller foundationen, så bliver de uønskede områder mindre synlige. Det resulterer i, at du vil se friskere ud og få en hud, der er mere ensartet. 

Concealeren arbejder gerne tæt sammen med primeren og foundationen, som har til formål at glatte ansigtet ud og få huden til at se mere jævn ud. Men concealeren er en anelse lysere og har en anden formel, som mere effektivt kan skjule de mørkere ujævnheder i ansigtet.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber en concealer? 

Som nævnt bør concealeren være fast inventar i makeup-pungen, og når du vælger din variant, er der nogle overvejelser, du bør skrive bag øret: 

  • Nuance – vælg en nuance, der passer til din hudtone og -farve. Vær opmærksom på, at denne nuance vil skifte i takt med årstiderne. Om sommeren skal den f.eks. være mørkere end om vinteren 

  • Dækkeevne – nogle concealere har en høj dækkeevne, hvor andre har en lavere

  • Konsistens – kan du bedst lide en tynd eller mere cremet masse at arbejde med? 

  • Arbejdsredskaber – bruger du fingrene, eller har du behov for en svamp? 

  • Lysreflektion – nogle concealere kommer med lysreflekterende partikler, som minder lidt om en highlighter

Uanset hvad du foretrækker, kan du finde en god makeup-concealer eller anden ansigtsmakeup her på føtex.dk, hvor du kan vælge mellem mange kendte mærker.