Puglien
Puglien er støvlehælen på Italien og en geografisk meget stor vinregion, der i sig selv står for næsten 20% af landets samlede produktion.
Italiens hæl Puglien gør sit til at fylde hele støvlelandet op med vin
Med sit generøse, varme klima kan Puglien nemt og billigt producere modne druer, der er rige i smag, kraft og alkohol, og meget velegnede til at forstærke andre italienske vine. Det meste af vinen bliver derfor solgt i bulk til andre italienske regioner for at indgå i blandingsvine. Heldigvis begynder vi dog at se flere og flere producenter fokusere på kvalitet og aftappe deres egne vine.
Druer i Puglien
Regionen består af hele 25 sub-regioner og et hav af lokale sorter, hvoraf den røde Negroamaro står bag flere af de bedste vine – især i sub-regionen Salice Salentino. Navnet betyder den ”sorte bitre”, da den oprindeligt frembragte meget mørke, bitre vine. Dette forhold har man i dag lært at styre med moderne vinificerings-teknikker. Den mest brugte røde sort hedder Primitivo di Manduria. Af de lokale hvide sorter bruger man oftest Biombino Blanco og Verdeca, men også Chardonnay og Sauvignon Blanc vinder terræn. Læs mere om vores udvalgte italienske vinhuse her:Cantina di Soave, Cantina Tollo, Frescobaldi, Gemma, Luigi Righetti, Masi og Pellegrino.