Separationsfasen: Når dit barn lærer om nærvær og fravær

Når dit barn bliver 8 til 10 måneder gammel, begynder det at lære, at du ikke altid er der – og at det er okay. Den fase kalder vi for separationsfasen.

At dit barn nu er i stand til at bruge sig mere motorisk har stor psykologisk betydning. I takt med at dit barn oplever, at det kan flytte sig, vil det også opleve, at vigtige mennesker som mor og far kan forsvinde, kan komme ud af syne – og at det ikke nødvendigvis er farligt. Jeres barn skal stille og roligt lære, at I er der et sted – også selvom barnet ikke kan se jer.
 
I denne store udviklingsfase er der derfor fokus på fravær og nærvær, og på hvordan man selv kan have indflydelse på, om ting er væk eller til stede. Derfor vil dit barn lige nu blive meget fascineret af ting, der forsvinder. Dit barn vil nyde at putte noget i små æsker, åbne låget, pille det ud. Det er på samme måde rigtigt spændende at lege borte-tit-lege og gemmelege, hvor du gemmer dig bag en stol og kommer frem en gang imellem med et ”bøøøh”.

Det kan være en rigtig god idé at lege ”gi-og-tag-leg”, hvor du tilbyder dit barn legetøj ”værsgo”, og modtager det igen med et ”tak”. Det lærer både dit barn at ”slippe” og ”gribe”, men også at man godt kan give noget til en anden, uden at det forsvinder. Man får det tilbage igen.

Hav tålmodighed med dit nysgerrige barn

Tag en dyb indånding, når dit barn for tyvende gang tømmer hundens eller kattens madskål ud på gulvet, vælter papirkurven, piller jord ud af potteplanten eller forsøger at skille fjernbetjeningen ad. Lige nu skal alt vendes, drejes, bankes og undersøges i et væk.
 
Fravær og nærvær ses også i forhold til dig. Dit barn vil nu være ekstra tryghedsøgende og trangen til at være tæt på mor (eller far) er ofte særligt tydelig, når I er sammen med f.eks. bedsteforældre eller andre. Dit barn vil helst være på dit skød, vil helst være i din favn, når I møder andre mennesker – også selvom det er personer, som barnet egentlig kender rigtig godt. Fra din favn tør barnet charmere alt og alle – forsøger du at sætte barnet fra dig, så vil han eller hun tydeligt protestere.

På andre tidspunkter vil dit barn dig dog ikke. Du må ikke løfte ham eller hende op, og når du lægger den lille på puslebordet, er det med store protester. Dit barn forsøger at rejse sig, kæmper imod, vrider sig som en ål, vil ikke ligge.

Hjælp dit barn til at finde ro ved sengetid

Også om aftenen kan det være svært. Dit barn har på den ene side brug for dig, når det skal sove. Det klynger sig, har brug for, at du sidder der, holder i hånden. Barnet har brug for at mærke dig, din nærhed, din varme. Forsøger du at gå fra barnet, bliver det helt ulykkeligt.

Dit barn kan dog samtidig godt vågne op om natten med gråd, og når du så tager barnet op for at trøste, vil barnet ikke op, vil ikke holdes om, men skubber dig væk. Det bedste, du kan gøre, er at hjælpe dit barn til ro i sengen, lade barnet ligge, putte barnet med dynen, lægge en beroligende hånd på barnet og på den måde hjælpe barnet til ro.
 
Dit barn vil selv og forsøger selv, viser mere og mere selvstændighed og er i gang med at øve sig i at være separeret fra dig. Denne fase kaldes for separationsfasen.
 
Kærlig hilsen
 
Helen Lyng Hansen
NetSundhedsplejerske.dk