Guide: Sådan finder du typer af save

Mangler du en god elektrisk sav? Men du ved ikke, hvilke typer save, der er bedst for dig? Hos føtex.dk kan du læse vores guide om valg af din næste sav. Læs om de forskellige typer af elektriske save og deres funktioner herunder. Ved at købe den type sav, som du står og mangler, bliver dit arbejde også meget sjovere.

 

Hvilke typer af save er bedst?

Der er mange forskellige elektriske save, som alle tjener forskellige formål. Derfor er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvad du skal bruge den til. Når først du har fundet den rigtige sav, kan dit projekt til familiens sommerhus blive meget nemmere. Endnu bedre bliver det med en elektrisk sav, der gør dit arbejde mere præcist. 

En stiksav er en alsidig elektrisk sav, som du kan bruge til flere forskellige formål og til flere forskellige materialer. Gå derfor efter en klinge, der er optimeret til lige netop det materiale, du skal save i. Det kan for eksempel være træ, metal eller laminat.

En bajonetsav er god til kraftigere materialer og grovere projekter. Det er altså typisk grovskæring, beskæring og nedbrydning. Materialerne kan være træ og metal, hvor du også her kan finde forskellige klinger.

En rundsav er din type sav, hvis du for eksempel skal bygge din egen terrasse eller dit eget plankebord. En rundsav er nemlig designet til at lave et præcist snit over længere afstande eller til at dele større planker præcist til mindre planker. Et godt valg til spånplade, krydsfinér, brædder og gulvlaminat. 

Gør op med dig selv om du vil have en rundsav med støvudsugning, justerbar skæredybde og gering. Så får du lidt ekstra service til arbejdet.

En dyksav minder på mange måder om en rundsav. Forskellen er, at du får en opgradering. For en dyksav er nemmere at håndtere og hurtigere at arbejde med. Ligeledes er den super skarp til at skære snorlige. Desuden har den ofte flere funktioner samt en skæreskinne. Med andre ord: Du er sikret et rent snit.

En kap/geringssav er et godt valg til store byggerier og en masse “gør det selv” opgaver i dit hjem. Den er god til præcise geringssnit i lige den vinkel, du har brug for. Du kan ikke få den som håndholdt, da den er monteret på et stativ. Du kan evt. bruge et arbejdsbord for optimal arbejdsstilling og en stabil sav.

4 tips: Vær sikker med en elektrisk sav

En elektrisk sav er ikke bare en elektrisk sav. Det er din genvej til gør-det-selv-arbejdet og et flottere resultat. Dog er det også et farligt værktøj, hvis du ikke har kontrol over situationen. Derfor er det vigtigt, at sikkerheden og forholdene er i orden, før du tænder den, og mens du arbejder.

  1. Læs brugsanvisningen: Motorsavens brugsanvisning indeholder ofte gode tips til, hvordan du bruger netop denne model på en sikker måde. Hør evt. en erfaren person, hvis du har brug for råd. 
  2. Brug altid to hænder: Du kan risikere at skære dig i venstre hånd, fordi du forsøger at skære med højre hånd alene. Hold derfor altid saven med to hænder med venstre på det forreste håndtag og højre hånd på det bagerste.
  3. Vedligehold saven: Det er en god idé at tjekke op på, om bl.a. kæden er efterset og filet, at motorsavens bremse er rengjort, og at kædebremsens funktion er kontrolleret.
  4. Tilstrækkelig afstand: Har du styr på omgivelserne? Sørg for, at ingen opholder sig i det område, hvor de kan blive ramt af motorsaven. Stå sikkert på fødderne med god plads omkring dig.

Er du kommet i tanke om, at du mangler andet værktøj til projektet? Vi har alverdens uundværlige værktøj og udstyr til dit næste gør-det-selv projekt. Find det hele på føtex.dk. Højt serviceniveau hvor kunderne er i centrum.