Sådan kommer du af med fugt i kælderen

En sund kælder er uden lugten af fugt eller skimmelsvamp. Til gengæld er fugt i din kælder både skadeligt for huset, og skimmelsvamp er dårligt for husets beboere. Heldigvis har vi samlet nogle tips til, hvordan du kan komme af med fugt. Læs mere om, hvordan på siden.

Kom af med fugt i kælder trin for trin

Lugter din kælder af mug? Så kan du være helt sikker på, at der er skimmelsvamp et eller andet sted. Og er der skimmelsvamp, er der også for meget fugt. Fugt og skimmel går hånd i hånd og kan gøre stor skade – og have store omkostninger. Så hvad gør du nu?

1. Sørg for at lufte ud

Det vigtigste råd er at lufte ud i et døgns tid og se, om lugten forsvinder. Hvis lugten hurtigt kommer igen, er der desværre tale om et længeregående problem. Sørg for god luftcirkulation i kælderen, og luft derudover dagligt grundigt ud mindst 2 x 5 min.

2. Fjern vasketøj i kælderen

Det er især vigtigt at lufte ud, hvis du hænger vasketøj op i kælderen. Vasketøj afgiver rigtig meget fugt. Her er det essentielt med udluftningskanaler eller et åbent vindue.

3. Undgå kondens året rundt

Fjern kondensvand på vinduer med en tør klud, så skimmel ikke kan finde grobund. Om sommeren kan du undgå kondens ved at lufte ud sent aften eller tidlig morgen, mens det stadig er køligt udenfor.

4. Lad dine vægge ånde

Placér inventar et par cm fra ydervæggene og opbevar blade, bøger og tøj i lufttætte plastikposer. Er der fugt, vil materialerne holde på fugten, hvis de ligger frit fremme. Lad væggene ånde ved at fjerne gammelt puds og puds op på ny.

5. Installer en affugter

En affugter både forebygger og bekæmper fugt, og er din bedste ven, hvis du vil være fri for bekymringer om fugtskader og skimmelsvampeangreb. Så skal du heller ikke bekymre dig over, om du får luftet ofte nok ud. 

Ved at følge disse trin kan du langt hen ad vejen selv få løst problemet. Sker det ikke, anbefaler vi, at du kontakter en byggesagkyndig, der kan vurdere kælderen. En fagmand kan undersøge, hvor fugten kommer fra – for eksempel nedefra eller fra siderne.

En affugter til kælder er dit bedste våben

En kælder fungerer ofte som opbevaringssted for mange af de ting, vi kun bruger lejlighedsvis – og for mange af de ting, vi ikke nænner at skille os af med. Og selvom du ikke bruger det, kan det jo godt have en høj affektionsværdi. Derfor er det også møgærgerligt, hvis det bliver ødelagt af fugt og skimmelsvamp. Især når det nu er så nemt at sikre sig imod.

Her kommer en affugter til kælder ind i billedet. En affugter bliver typisk indstillet til et fast fugtighedsniveau. Derfor er den kun i drift, når fugten kommer over. Det betyder, at du sparer på strømmen og gør affugteren billig i drift. Vidste du, at en affugter er langt mere skånsom mod dit tøj en f.eks. en tørretumbler?

Blandt andet er de meget energieffektive affugtere fra Wood's DS, ED og TDR særligt velegnet til at holde din kælder sund og tør. Er kælderen kold – dvs. ned til frysepunktet, kan vi anbefale en model som WDD80. Men også en af de mindre MRD-modeller er velegnet til at holde en mindre kælder fugtsikret.

Derudover kan vi også anbefale den testvindende Wood’s DS28F. Den har en kapacitet på op til 140 m2, som du kan forbinde direkte til afløbet, så du ikke behøver at tænke på at skulle tømme vandtanken.

Køb din affugter her.

 

Sådan opdager du fugt og skimmel i din kælder

Når du kigger efter angreb af fugt eller skimmel på skjulte steder, er der visse ting, du skal se efter på væggene:

  • Er puds og maling begyndt at skalle?
  • Er der mørke plantager på væggen?
  • Er malingen begyndt at boble op?
  • Er der fugt i træværk, på kasse eller reoler?
  • Er der saltudblomstringer (bliver salte ført frem)?
  • Lugter der muggent?
  • Er kælderens ydervægge fugtige og kolde?

Kan du sige ja til en eller flere af disse ting, har du sandsynligvis fugt og risiko for skimmelsvamp, hvis ikke allerede. Hvad du efterfølgende vil gøre, er op til dig. På føtex.dk kan du heldigvis finde både affugtere og gode råd om et sundt indeklima.