Lars Kepler bøger
Lars Kepler blev for nyligt kåret til årtiets bedst sælgende forfatter i Sverige på tværs af genrer og formater – og det er ikke uden grund, da krimiserien om Joona Linna har opnået verdensomspændt popularitet. Søger du en krimiserie uden lige? Så find de mange Kepler-bøger her hos føtex.dk.
Verdens bedste krimiforfatter: Lars Kepler
Det kom som et stort chok for mange, da man fandt ud af, at Lars Kepler var et pseudonym. Og endnu mere, da det blev til en mange års velholdt hemmelighed. For hvem var personen bag Lars Kepler? Selv efter afsløringen ændrede Keplers succes sig ikke – tvært imod og heldigvis.
Keplers skønlitterære forfatterskab brød igennem med romanen Hypnotisøren (på dansk i 2010), som er det første bind i serien om kriminalkommissæren Joona Linna, som egenrådigt og stædigt løser den ene modbydelige forbrydelse efter den anden – koste hvad det vil. Herefter er det blevet til hele 8 romaner om Joona Linna, som med deres grumme forbrydelser har underholdt krimielskere verden over.
Selvom det kan være en fordel at læse krimierne kronologisk, kredser romanerne sig om selvstændige forbrydelser, så du kan sagtens læse dem, som det passer dig. Bestseller-krimiserien har sammenlagt solgt over 16 mio. eksemplarer på mere end 30 sprog.
Rækkefølgen for Lars Keplers serie Joona Linna på dansk
1. Hypnotisøren (2010)
2. Paganinikontrakten (2010)
3. Ildvidnet (2012)
4. Sandmanden (2013)
5. Stalker (2014)
6. Kaninjægeren (2016)
7. Lazarus (2018)
8. Spejlmanden (2020)
Andre bøger af Lars Kepler
1. Playground (2016)
Hvem er Lars Kepler?
Lars Kepler er som sagt et pseudonym, men bag sig gemmer det svenske forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril. Begge havde et skønlitterært forfatterskab bag sig, inden de debuterede med deres første bog med Lars Kepler på coveret. Mystikken bag pseudonymet mindede meget om værkernes, dog blev identiteten bag afsløret af en af Sveriges største tabloidavis, som opsøgte dem på deres skjulested. Heldigvis havde dette ingen indvirken på succesen og de fremtidige romaner, som Ahndoril-parret endte med at skrive, og som stadig er vellidt verden over.