Sjov på vandet med et paddleboard

Gemmer der sig en vandhund i dig? Eller vil du gerne styrke din balance? Så bør du eje et paddleboard. Den populære sport er lig med mange timers sjov på vandet. Træn din balance og få motion eller nyd det rolige vand i eget tempo. Se vores udvalg af SUP boards herunder.

Din guide til SUP boards

Stand Up Paddle er blevet utroligt populært blandt danskerne. Har du overvejet om SUP er noget for dig? Læs guiden her og lær mere om SUP og hvordan du finder et SUP board der passer perfekt til dig. Kast dig ud i den sjove vandsport med føtex.dk.

Hop med på bølgen på dit SUP board

Måske har du set flere danskere padle rundt på et bræt i vandet? Så har det højst sandsynligt været et paddleboard, eller et sup board, som det også bliver kaldt. Den sjove sport er en form for surfing, hvor du står på et bræt og bruger en paddel til at komme fremad i vandet samt til at navigere rundt med.

Med et paddle board fra føtex.dk kan du se frem til:

  • At træne din krop og styrke balancen

  • Prøve en anderledes og sjov sport for alle aldre

  • Nyde det stille vand og naturen i et roligt tempo

  • Få en hyggelig dag på stranden med familien

Da du står på dit paddleboard, vil du helst have så lidt vind som muligt og små bølger. Hvis du er til bølge SUP, så tag et smut til Cold Hawaii i Klitmøller. Find udstyr til diverse andre vandaktiviteter i vores udvalg indenfor vandsport. Så kan I få en hyggelig familiedag på stranden med lidt motion.

Er paddleboardet måske lidt for sporty til jer? Så gå på opdagelse i vores spændende udvalg indenfor vandleg og pools. Her kan I finde lidt roligere vandaktiviteter, hvor hele familien kan være med.
 

Hvilket paddleboard skal jeg vælge?

Når du prøver et SUP board, vil du sikkert hurtigt erfare at vind, temperatur og bølger har en betydning. Gå efter et bræt, der passer til dit niveau. På den måde får du mest muligt ud af boardets og dets forskellige egenskaber.

Er du for eksempel nybegynder? Så kan du vælge et SUP board med et afrundet outline. Det gør det nemmere for dig at komme rundt i svingene. Kan du lide bølger, så bør du gå efter et bredt og stabilt SUP board.

Sørg altid for at have en våddragt eller badetøj til vejret - måske en svømmevest er god idé? Vi anbefaler desuden, at du aldrig som nybegynder bevæger dig for langt ud på vandet, og at du kun begiver dig afsted, hvis vejrforholdet tillader det. Børn og unge bør derudover altid være under opsyn af voksne ved alle vandaktiviteter.
 

De forskellige paddleboard typer

Der findes forskellige former og typer af SUP boards, og alt efter hvad din ambition er, kan det være du foretrækker det ene board frem for det andet. Som udgangspunkt findes der overordnet 4 forskellige typer SUP boards:

1. Allround SUP board

Allround boardet er det, man vil beskrive som et “normalt” bræt. Et allround bræt kan bruges til det meste og er derfor ikke specialiseret i et enkelt område. Det særdeles godt til begynderen, der gerne vil prøve det hele, eller til familien, som leder efter et bræt, som de kan deles om. 

Dette board kan bruges til alt fra SUP-yoga til touring. En allround SUP er typisk 9-12 fod lang og 28-32 inches bred. Det er surferens vægt, der afgør den præcise størrelse, hvilket du kan læse mere om i vores ovenstående guide til SUP.
 

2. Race SUP board

Race boardet er designet til at kunne opnå høj fart. Det smarte design yder ikke så meget modstand i vandet, og derfor er dette bræt perfekt til dig, som gerne vil padle hurtigt. Uanset om du ønsker at bruge det på korte ture, lange ture eller sejle om kap med vennerne, så får du rigeligt med fart på med dette bræt. 

Ulempen ved Race SUP boards er, at de ikke ligger så stabilt i vandet, og derfor er de sværere at holde balancen på. Der findes forskellige længder på race bræt, og vil du gerne være mere seriøs indenfor dette område, anbefaler vi, at du læser mere om længderne, før du køber et board.
 

3. Touring SUP board

Touring boards er en krydsning mellem et allround og et race bræt. Denne model har et smalt design, så du hurtigt opnår fart. Dette er kombineret med et bredere område, hvor du står, så du får en bedre balance.

Et touring bræt egner sig godt til længere ture på fladt vand, på åbent hav og alt derimellem. Disse bræt er meget alsidige, de glider godt gennem vandet, og de er lette at få op i fart.
 

4. Wave SUP board / Bølge SUP

Wave eller bølge SUP er et bræt, der er specialdesignet til bølger. Brættet er mindre og bredere, hvilket gør det særdeles manøvredygtigt, samtidig med at du har en god balance på det.

Med wave boards kommer du tættere på det almindelige surfing bræt. Denne model er perfekt til dig, der gerne vil ride på de vilde bølger eller skal bruge det i vande, hvor bølgerne går højt.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til SUP Boards