Bliv klar til Halloween

Halloween er en aften fyldt med hyggelig uhygge, der har åbnet for nye muligheder for at klæde sig ud i de lidt mere drabelige og grusomme kostumer. Og det er sjovt, for børn elsker at være lidt farlige og sprede skræk og rædsel blandt venner, familie og naboer. Vi her i føtex ønsker jer en uhyggelig god halloween.

Populære halloween kostumer

Halloween kostumer til børn – det er sjovt at være lidt uhyggelig!

Børn elsker at klæde sig ud, og halloween er traditionen, hvor de kan gå fra dør til dør for at banke på og skræmme naboerne i flotte udklædninger, mens de siger ”Trick or treat”. Uanset om dit barn drømmer om at være en uhyggelig varmpyr, Frankenstein eller måske bare Supermand, så finder du mange forskellige kostumer på føtex.dk. 

Uhyggelig halloween pynt

Halloween fest for børn

Vi har lavet en guide med alle vores tips til, hvordan du holder den bedste halloween fest i børnehøjde. Få inspiration til både halloween pynt, flotte udklædninger og (u)lækker mad. 

Kreativ halloween med børn

Halloween er den oplagte højtid til at være kreative sammen. Vi har samlet en masse kreative aktiviteter, hvor hele familien kan være med. Giv jer i kast med hjemmelavet halloween pynt eller græskarudskæring. 

Græskarlygter - Jack O'Lanterns

Skal familien hygge sig med fælles Halloween aktiviteter, kan I også kaste jer over at lave sjove og skræmmende græskarlygter - de såkaldte Jack O'Lanterns. De udskårne græskarlygter er en fast Halloween tradition, der skaber hyggelig uhygge i haven eller på altanen. Græskarene kan I selvfølgelig finde i jeres lokale føtex butik. 

Halloween 2024 på føtex.dk - en aften fyldt med uhyggelig hygge

Halloween står for døren, og på føtex.dk finder du både halloween kostumer til børn, tilbehør og pynt til at skabe den helt rette uhyggelige stemning.
 

Hvornår er det Halloween?

Halloween fejres altid d. 31 oktober, dagen før ’All Hallows’ Day’ – Allehelgens dag. I år falder Halloween derfor torsdag d. 31 oktober 2024. I USA og England, hvor fejringen af Halloween er mest udbredt, er det altid d. 31 oktober, der afholdes Halloween fester, hvor børnene går fra dør til dør og får søde sager. Alt imens de siger ”Trick or treat” - slik eller ballade. I Danmark er der dog mange, der tilpasser fejringen til en nærliggende hverdag i institutionerne eller til en efterfølgende weekend til de helt store Halloween fester.
 

Hvad er Halloween?

Historien bag Halloweens oprindelse kan spores helt tilbage til de gamle keltere og den keltiske høstfest Samhain, kendt som de dødes fest, hvor sløret mellem de dødes og levendes verden skulle være tyndest. Her kom spøgelser og onde ånder tilbage til jorden og lavede ballade, hvorfor kelterne lavede bål for at skræmme dem væk. Den katolske kirke indførte senere allehelgensdag d. 1 nov, og aftenen inden fik navnet allehelgensaften, der efterfølgende smeltede sammen med nogle af de keltiske traditioner. Med tiden udviklede Halloween sig til det, vi kender det som i dag, men især i USA og England bliver Halloween fejret i stor stil.
 

Halloween i Danmark

Herhjemme har allehelgens dag været markeret gennem gudtjeneste, hvor man minder de døde. I Danmark har der dog ikke været tradition for at fejre den amerikanske udgave af Halloween, men flere og flere er begyndt at tage Halloween til sig med flot udskårne græskarlygter, de såkaldte Jack O’ Lanterns, udklædningsfester og Trick-or-treat ture for de små fra dør til dør, hvor søde naboer uddeler slik – og vi forstår godt hvorfor, for hvem kan ikke lide lidt hyggelig uhygge?
 

Halloween fest

Inviter hygge og gys indenfor med en Halloween fest! På føtex.dk finder du en masse inspiration til din næste halloween fest med sjove opskrifter, f.eks. spiselige heksefingre, pasta med øjne og spøgelses-bananer, skræmmende og sjove kostumer og uhyggelig pynt. En Halloween fest kan nemt laves til både et yngre og et ældre publikum. For de mindste kan der afholdes fester med flotte og seje kostumer med nogle halloween inspirerede aktiviteter såsom ’Slik-eller-ballade’ fra dør til dør, græskarudskæring eller den traditionelle leg, hvor der fiskes efter æbler i et vandkar med munden – ideelt til en temafest eller en børnefødselsdag. For de ældre kan der skrues op for uhyggen med uhyggelige Halloween film, skræmmende pynt og kostumer og dans til den lyse morgen – mulighederne er mange.
 

Halloween kostumer

Ingen Halloween fejring uden et uhyggeligt eller sjovt kostume. Også traditionen for udklædning d. 31 oktober kan spores helt tilbage til den keltiske høstfest, og i dag findes der et væld af forskellige udklædningsmuligheder at vælge mellem – både de uhyggelige, de fantasifulde og de sjove. Skal udklædningen have et ekstra pift, skal der selvfølgelig også det rigtige tilbehør til og måske en uhyggelig Halloween make-up. Foruden vores kostumer til børn, kan du hos os også finde uhyggelige Halloween kostumer til voksne.
 

Find Halloween kostumer, pynt og tilbehør på føtex.dk eller i din lokale føtex

Når du har styr på maden og kostumerne, er det tid til at sætte prikken over i'et. Fuldend kostumerne med uhyggeligt tilbehør. På føtex.dk finder du blandt andet heksens hat og næse, ansigtsmaling til Frankenstein og kunstigt blod til vampyrens mundvig. Med tilbehør er du sikker på, at kostumerne er vellykkede. 

Sidste step er pynten. Den finder du også online og på hylderne i din lokale føtex, når du samtidig handler til halloweenfesten. Find for eksempel uhyggeligt bordpynt, servietter, lys og meget mere for at fuldende festen. Husk også lidt lækkert til børnene, som har gjort noget ud af udklædning og måske banker på din dør med beskeden 'slik eller ballede'.

føtex ønsker dig en god og (u)hyggelig halloween!