Drinksglas

Et drinksglas er mere end bare et glas. Glasset har stor betydning for præsentationen og smagen af din drink. Derfor er det vigtigt, at du finder det rigtige drinks glas til din drink. Se udvalget af vores drinksglas nedenfor.

Vælg de perfekte drinksglas til enhver anledning

Når du serverer drinks, er valget af glas en vigtig overvejelse. Glasset har både betydning for smagen af din drink, men det bidrager også til æstetik og elegance. Det er næsten som om, at en hvilken som helst drink smager bedre i det rette glas, end hvis det bliver serveret i et almindeligt vandglas.

Sådan vælger du drinks glas

Der findes et hav af forskellige drinksglas, du kan bruge, når du får gæster på besøg. Derfor kan det være svært at finde ud af hvilke glas, der egner sig bedst til den drink, du skal servere. Heldigvis vil vi på føtex.dk gerne hjælpe dig med, hvordan du vælger det helt rigtige drinks glas.


Cocktailglas - for elegance til enhver drink

Vælg et cocktail glas, der komplementerer den drink, du skal servere. For eksempel er et bredt martini glas ideelt til drinks, der skal nydes afkølede, men ikke fortyndes af is. I disse glas er der nemlig ikke plads til is, hvilket betyder, at din drink ikke bliver vandet. Du kan med fordel afkøle glasset, inden du serverer, så væsken holdes kold.


Whisky glas - til den ægte connaisseur 

Til whiskyentusiasten er et robust whiskey glas med tyk bund et klassisk valg. Det tillader dig at nyde whiskyens fulde aroma og smag, samtidig med at det ligger godt i hånden. Et whisky glas er typisk et lowball glas, så du kan også servere andre drinks i det. Grundet den tykke bund, kan du morte mynteblade og lignende direkte i glasset.


Longdrink glas - til boblende drinks

Longdrink glas er højere og slankere, hvilket gør dem perfekte til drinks, der serveres med meget is. Det er ideelt til drinks med sodavand eller tonic. Glasset holder godt på bruset, så din drink ikke føles flad efter noget tid. Glassets højde betyder også, at glasset er særligt egnet til drinks, hvor der skal meget mixer i som sodavand og lignende.


Ginglas - fremhæver aromaen

Ginglas har ofte en større bowle og en bredere åbning, der hjælper med at frigøre de aromatiske smage og dufte i gin. Et såkaldt ballonglas er derfor perfekt til en aromatisk gin og tonic. Den store overflade i et gin glas giver nemlig din gin og tonic lov til at udfolde sin smag og duft, mens du drikker den.

Find de rigtige drinks glas på føtex.dk

På føtex.dk finder du et bredt udvalg af glas, der passer til forskellige typer af drikke og anledninger. Uanset om du er til en klassisk whisky, en frisk gin og tonic eller en farverig cocktail, har vi drinksglasset, der løfter din smagsoplevelse.