1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 39.000 varer
Kurv 0

Spiseborde i træ

Skab et tidløst og naturlig look med et spisebord i træ

Med et spisebord i træ kan du skabe en varm og indbydende stemning i hjemmet. Her på siden kan du vælge mellem forskellige spiseborde i træ i diverse størrelser, faconer og designs til ethvert rum og indretning. 

Et spisebord i træ har altid været et sikkert valg til indretningen af spisestuen. Træ giver liv og varme til rummet med sine unikke årer og nuancer, der passer godt til både moderne, klassiske og mere landlige og rustikke indretningsstile. Samtidig er træ et solidt og praktisk materiale, der kan holde til at blive brugt hver dag.

Hvilket spisebord i træ skal du vælge?

Når du kigger på spiseborde i træ, er det værd at tænke over, hvordan bordet skal bruges, og hvad der fungerer bedst i dit hjem. Her er nogle overvejelser , der kan hjælpe dig i valget:

  • Størrelse - Et spisebord i træ på 120-140 cm passer fint til 2-4 personer, mens et spisebord på ca. 200 cm typisk kan rumme 6-8 personer.
  • Facon - Runde spiseborde giver en hyggelig fælles stemning, mens firkantede borde udnytter pladsen godt i smalle rum.
  • Overflade - Et olieret træbord har et naturligt, varmt udtryk og kan friskes op med en passende træolie, mens et PU lakeret træbord kræver minimal vedligeholdelse.
  • Bordben - Lige bordben giver et klassisk og enkelt udtryk. Skrånede bordben virker en smule mere moderne og lette, mens krydsede ben skaber ekstra blikfang. Overvej også, om bordbenene skal være i træ eller metal.

 

I vores udvalg kan du udforske spiseborde i træ i mørke, gyldne og lyse nuancer og med både en mere rustik eller elegant æstetik, der matcher din indretningsstil.

Materialer og pleje af træspisebord

I vores sortiment finder du spiseborde i solide og holdbare materialer bl.a. MDF, finer og massivt træ. Mange af bordene kombinerer praktiske overflader med et moderne udtryk, der passer til både hverdagsbrug og hyggelige middage.

Har du et spisebord i træ eller træfiner, er det vigtigt med den rette pleje, så bordet holder sig flot i mange år. Træ er et naturmateriale, som kan reagere på både fugt, varme og sollys. Derfor anbefaler vi:

  • Brug bordskånere under varme gryder og fade

  • Tør op med det samme, hvis der spildes væske

  • Brug en fugtig klud til daglig rengøring – undgå stærke rengøringsmidler

  • Giv bordet træolie eller plejevoks efter behov (følg altid producentens anvisning)


Uanset hvilket bord du vælger, kan du forlænge levetiden markant med enkle daglige vaner og sikre, at dit spisebord forbliver hjemmets naturlige samlingspunkt i mange år frem.

Find spiseborde i træ med udtræk

Det sker nogle gange, at du har brug for ekstra plads omkring spisebordet. På føtex.dk finder du flere varianter af spiseborde i træ med enten udtræk, eller hvor du har mulighed for at købe en ekstra tillægsplade til. På den måde kan du nemt og hurtigt få et større bord til særlige anledninger og bevare en mere rummelig fornemmelse i hverdagen.

Når du har fundet dit nye træbord, kan du nemt og hurtigt bestille det hjem online, så du kan invitere venner og familie over til hyggelige middage. Husk du som altid får ubegrænset returret, når du shopper online hos os.