1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 39.000 varer
Kurv 0

Top 10 parfumer til mænd

De bedste parfumer til mænd - vores favoritter lige nu
 

En parfume er ikke bare en parfume. For uanset om du er til den friske “lige-kommet-ud-af-badet”-duft eller en mere varm og markant duft, der bliver hængende lidt længere i rummet, så siger din parfume noget om dig. Den kan være diskret og afslappet eller tydelig og karakterfuld. Men hvilken skal du vælge?

I denne guide har vi samlet 10 populære parfumer til mænd, der spænder fra sikre klassikere til moderne favoritter. Dufte, der fungerer til både hverdag, weekender og de dage, hvor du lige vil gøre lidt ekstra ud af det.

Top 10 parfumer til mænd

Armani Acqua di Giò Pour Homme

Armani Acqua di Giò Pour Homme er en ikonisk herreparfume, der kombinerer friskhed og elegance i en tidløs duft. Den friske duft kombinerer noter af lime og andre citrusfrugter med cedertræ og varme ambernuancer, som giver en let, ren og maskulin duftprofil.

En klassiker inden for herreparfume, som mange vælger igen og igen.

Club de Nuit Intense

Club de Nuit Intense er en af de dufte, der virkelig har fået folk til at spidse ører (og næse). Inspireret af Creed Aventus kombinerer den friske citrus- og frugtnoter med mørkere trænoter og moskus, som giver en markant og maskulin duft.

En stærk hverdagsduft med lidt kant, der er gået hen og blevet en bestseller mandeparfume. Club de Nuit Intense er til dig, der gerne vil have en duft, der bliver lagt mærke til.

BOSS Bottled

Hugo Boss Bottled er en ikonisk herreparfume med en velafbalanceret og tidløs duftprofil. Friske topnoter af æble og citrus møder varme og elegante basenoter af sandeltræ og cedertræ, hvilket skaber en harmonisk og maskulin duft.

BOSS Bottled er en duft, der passer til lidt af det hele lige fra arbejde til weekend og alt derimellem. En klassiker til den moderne mand.

David Beckham Classic Blue 

David Beckham Classic Blue er en frisk og sommerlig herreduft, der er lige til at gå til. Med noter af ananas, grapefrugt og grønt æble får du en sprød og frugtig åbning, der giver en let og energisk start på dagen.

Det er en parfume med god balance mellem friskhed og let maskulinitet, der passer perfekt til varme dage, hvor du gerne vil dufte frisk uden at det bliver for tungt.

Paco Rabanne Invictus

Paco Rabanne Invictus er ikke bare en parfume, det er også en af de flakoner, man lige lægger ekstra mærke til. Formet som et trofæ signalerer den ret tydeligt, hvad duften handler om: styrke, energi og lidt “vinder-vibe” i hverdagen.

Duften åbner med friske citrusnoter og kølige havakkorder, der giver en ren og energisk start. Herefter træder de varmere noter af træ og amber frem og giver dybde og en mere maskulin kant.

En parfume, der både ser godt ud og spiller i hverdagen

Christiano Ronaldo CR7

Cristiano Ronaldo CR7 er måske ikke en garanti for flere mål på banen, men du kommer til at dufte godt imens! Duften er klassisk maskulin med friske og let krydrede noter, der giver en ren og energisk start. Herefter træder de varmere trænoter frem, som giver dybde og en mere rolig, maskulin finish.

Det er en parfume, der fungerer året rundt, både på kolde vinterdage og lune sommeraftener. En nem hverdagsduft, der bare spiller.

Paco Rabanne 1 Million

Den ikoniske guldbarre-flakon siger næsten det hele: her er der skruet op for både selvtillid og attitude med en forførende duftprofil. Duften åbner med friske og krydrede noter, som hurtigt udvikler sig til en varm og intens kombination af amber og læder. Det giver en maskulin og markant duft, der især gør sig godt på kolde dage og til aftener, hvor du gerne vil gøre lidt ekstra ud af det. 

Få parfumen til at holde længere

Vil du have mest muligt ud af din parfume, kan det betale sig at tænke lidt over, hvordan du bruger den. 

• Spray parfumen på pulspunkter som håndled, hals eller bag ørene
• Påfør parfumen på let fugtet hud, så duften holder længere
• Undgå at gnide håndleddene mod hinanden, da det kan ændre duften
• Spray evt. lidt parfume på tøj eller hår for en mere langvarig duft
 

På den måde kan du få glæde af din parfume i mange timer.

Van Gils Between Sheets

Van Gils har længe være synonym med stil og kvalitet, og selvom navnet måske antyder noget andet, gør Between Sheets det mindst lige så godt uden for soveværelset. Denne forførende herreparfume kombinerer friskhed og varme i en velafbalanceret duft. Citrusnoter dominerer duften, mens lavendel og basilikum træder frem i de dybere lag. Duften afrundes med varme noter af vanilje og cedertræ.

En velafbalanceret herreparfume, der både føles frisk og varm og som er svær at blive træt af. 

Gucci Guilty

Når en duft balancerer selvsikkerhed og enkelhed, får du noget i stil med Gucci Guilty til mænd. Duften åbner med friske og aromatiske noter af citrus og lavendel, der giver en ren og let start. Herefter udvikler den sig med varme nuancer af blandt andet patchouli og trænoter, som tilfører dybde og en maskulin kant. En aromatisk og maskulin duft.

Versace Dylan Blue

Versace Dylan Blue er en herreparfume, der kombinerer det friske med det mere intense og rammer en god balance mellem elegance og maskulinitet. Duften åbner med friske og let krydrede noter, som giver en ren og energisk start. Herefter udvikler den sig med dybere og mere varme nuancer, der tilfører karakter og gør duften både sensuel og markant.