Vin fra Veneto
Veneto er hjemsted for den verdensberømte vinregion Valpollicella med velkendte navne som Amarone, Ripasso og Soave. Regionen har vundet stor popularitet i Danmark de seneste 10 år, og vi har set en reel eksplosion i import af vine herfra.
Her er danskernes italienske vin-darling Veneto
Veneto er en af Italiens vigtigste vinregioner. Den strækker sig ud over både bakker, bjerge og sletter i det nordøstlige Italien – fra Venedig på kysten forbi Verona og Gardasøen til foden af alperne i nord. Regionen kan deles op i to meget forskellige zoner. Den østlige del, hvor vi først og fremmest finder Prosecco, men også elegante, stille vine, der ikke er mousserende, lavet på både lokale og internationale sorter. I den vestlige zone omkring Gardasøen ligger Valpolicella-området med Amarone, Ripasso, Bardolino og Soave.
Klima og jordbund i Veneto
Klima og jordbund er meget forskelligartet for hvert underområde, og udgør en reel mosaik af mikroklimaer med hver deres identitet. Det er også grunden til, at regionen tilbyder et så komplekst og varieret udbud af vin.
I den østlige del finder vi, udover Prosecco-druen, der bruges til den mousserende vin af samme navn, også en del Raboso Piave, Refosco, Tocai, Verdiso, Merlot, Carmenere, Verduzzo og Marzemino i markerne. I den vestlige del er det først og fremmest druerne Corvina, Molinara, Rondinella, Trebbiano og Garganega, der er plantet. Læs mere om vores udvalgte italienske vinhuse her:Cantina di Soave, Cantina Tollo, Frescobaldi, Gemma, Luigi Righetti, Masi og Pellegrino.