Guide: Optænding i brændeovn

Flammernes sarte knitren, den brændte duft af træ og hyggen, der spreder sig i takt med varmen. En brændeovn er en ægte hyggespreder, som nærmest er en garanti for familietid og nærværende stunder. Optænding i brændeovnen kan dog tit bøvle og gøre, at hyggen ikke kommer så godt fra start. Derfor kan du læse føtex’ guide til simpel og effektiv optænding i brændeovnen.

Hav udstyret i orden

Inden du går i gang med at tænde op i din brændeovn, så er det er vigtigt, at du bruger de mest effektive midler og værktøjer. Sørg for eksempel for, at du kun bruger mindre stykker træ i forbindelse med optænding - og ikke store kævle fra træstammen. Ved at bruge mindre pinde og træstykker til optænding i bunden, kan du hurtigere få gang i ilden. Derfor kan du med fordel bruge optændingspinde til at bygge brændeovnens bål op med. Du kan også bruge tørre briketter eller tørt brænde til at efterfyre med.

Generelt skal du sørge for, at træet er tørt – ellers kan det ikke brænde. Med tørt træ og masser af luft omkring træet, får du det bedste og mest brandvarme bål. Og det er noget, som kan skabe hygge!

 

Top-down modellen – Byg dit bål

Hos føtex.dk foreslår vi, at du bygger dit bål op efter top-down modellen. Her tænder du bålet i toppen og lader det brænde nedad. Det sikrer, at du får en høj temperatur i brændeovnen, og at forbrændingen bliver så god som mulig.

Det gør du ved følgende metode:

  • Læg to stykker brænde i bunden. Brændet skal være af en tykkere størrelse.
  • Læg optændingspinde på tværs af brændestykkerne.
  • Læg nu nye optændingspinde på tværs af de tidligere optændingspinde, og fortsæt på denne måde

Ose-fri optænding

Hvordan tænder man så en brændeovn? Når du skal til at tænde op i brændeovnen, så anbefaler føtex.dk, at du bruger øko-optændere. På den måde er dit bål så miljøvenligt som muligt, og så oser det mindre i stuen. Du kan også vælge at tænde op med hårdtræsbriketter – det kan du se mere om her. Du kan oftest nøjes med kun at bruge én optændingsbriket per optænding. 

Når du er klar til at gå i gang med optændingen, sætter du optændingsbriketten midt i bålet. Derefter sikre du dig, at både den primære og sekundære luft er fuld åben. På den måde kan du opnå den optimale luftgennemstrømning. Det giver en god start med masser af luft i optændingsfasen. Og så er det bare tænde bålet, så hyggen kan starte.

Genfyring i din brændeovn

Når bålet er brændt ned til gløder, er det på tide at foretage en genfyring i brændeovnen. Så kan du holde liv i ilden længere.

  • Læg igen to stykker brænde i bunden. Her er det vigtigt, at du ikke smider dem ind, da det kan ødelægge bålets gode struktur og optimale forbrænding.
  • Læg et stykke brænde på tværs af de to bundstykker. Det sikrer en god og stabil forbrænding. 

 

Mangler du noget til dit bål?

Hos føtex.dk kan du finde et stort udvalg af kvalitetsprodukter inden for brænde og andet optænding. Her er alt lige fra traditionelt ovntørret pejsebrænde til briketter og træpiller. Gå på opdagelse i de mange produkter og gode tilbud, hvis du har fundet ud af, at du mangler en god optændingsbriket, kvalitets brænde eller noget helt tredje.