Vores Bager

Danmarks bedste udvalg af friskt brød. Friskbagt hver dag
Hos Vores Egen Bager finder du faglærte håndværksbagere, der hver dag bager friskt brød fra bunden med de bedste råvarer. Vi står inde for hvert et rugbrød, franskbrød og kage. Vores Egen Bager tilbyder et spændende udvalg af både klassiske brød, boller og søde sager.
Vi har en klar holdning til godt brød: Det skal være friskbagt og gerne med danske råvarer. Vi går op i håndværk baseret på gamle danske teknikker, opskrifter og faglig stolthed. Og det mener vi kan smages.
Hver morgen åbner vi en butik med friskbagt brød, og der er næsten altid et brød i ovnen.
Velkommen hos Vores Egen Bager.


100% frisk og smagfuldt – eller pengene retur
I føtex giver vi dig en stærk garanti. En garanti, som vi altid efterlever med et smil. Du kan ganske enkelt altid få dine penge tilbage, hvis varen ikke lever op til dine forventninger. I føtex står vi nemlig inde for alle de varer, vi har på hylderne.

Rugbrødssortiment
Rugbrødssortimentet hos Vores Egen Bager er bagt med de bedste råvarer fra udvalgte møller i Danmark. Det betyder friskbagt brød, lavet fra bunden. Hver eneste dag. Respekten for håndværket og de danske bagertraditioner betyder meget for os. Derfor bruger vi rugmel fra danske marker i alle vores rugbrød. Hvert rugbrød er karakteriseret af forskellige råvarer og ingredienser. Oplev dem hos Vores Egen Bager.

Specialbrødsortiment
Vores Egen Bagers specialbrødsortiment er bagt med gode råvarer omhyggeligt udvalgt, og med respekt for de gamle traditioner og håndværk. Vores lækre hvedebrød kommer friskbagte ud af ovnen hver dag.
Vores Egen Bager er altid på jagt efter ny, moderne viden, der kan give bedre brød. Derfor er flere af brødene i vores specialbrødsortiment koldhævede og bagt med surdej. Og husk, at Vores Egen Bager altid er klar med gode råd til, hvad brødet passer til af retter og tilbehør.
Du finder alt lige fra ølandsbrød til filonebrød i vores specialbrødsortiment.