Moderne daybed til boligindretningen

Mangler du en briks i gæsteværelset, har du brug for en praktisk bænk i entréen, eller skal stuen optimeres på afslapningsfronten med en lækker og komfortabel sofa? Så tjek vores aktuelle udvalg af flotte daybeds herunder.

Daybed som multifunktionelt møbel 

Sofa, seng, bænk, sovesofa eller briks? En daybed er det hele og alligevel helt sin egen. Det er også netop det, der er charmen ved dette fantastiske møbel og gør det til et af boligens mest anvendelige møbler

En daybed er en kombination af en seng og en sofa. Med en daybed får du derfor et særdeles anvendeligt møbel, som er enkelt og elegant i sit udtryk. En daybed fylder ikke ret meget og kan fås i et væld af spændende farver og designs, hvilket gør det muligt at indpasse den i de fleste hjem. 
 

3 vigtige overvejelser, når du skal vælge daybed 

Hvis du er i tvivl om, hvilken daybed du skal vælge fra vores aktuelle sortiment, kan det være en god idé at tage et nærmere kig på det rum, hvor din nye daybed skal stå. Herefter kan du overveje følgende: 
 

  • Design og stil 
  • Funktion 
  • Tilbehør 
     

Design og stil 

Med en daybed er æstetikken i højsædet, og du behøver derfor ikke gå på kompromis med det visuelle udtryk i dit hjem, når du køber en daybed på føtex.dk. Da de findes i mange forskellige farver, er det dog vigtigt at overveje, om din daybed skal matche din indretning på en prik, eller om den måske skal fungere som et flot og farverigt indslag, der pifter hele rummet op. 

Her på siden kan du også købe daybeds i mange forskellige materialer, heriblandt daybeds i flet, stof, velour og endda læder. Så er det bare med at finde lige præcis den daybed, der passer ind i din indretning – eller måske ikke passer ind. Du kan nemlig vælge enten at koordinere designet med indretningen i dit hjem, eller køre et kontra-design, der bryder linjerne og skaber et spændende udtryk i rummet. Det kommer alt sammen helt an på din personlige smag og stil. 
 

Funktion 

En daybed tjener ikke kun en æstetisk funktion i hjemmet. Du får ovenikøbet også et møbel, der både kan fungere som en seng, sofa eller måske endda begge dele. Det kan derfor være en god idé at overveje, hvad din nye daybed egentlig skal bruges til, hvilket i høj grad afhænger af det rum, den skal stå i.  

Du kan eksempelvis placere din daybed i entréen, hvor den med sit elegante udtryk hilser dine gæster velkommen og sætter stemningen for resten af dit hjem. Udover at agere kunstværk vil den dog også kunne fungere som en praktisk siddeplads, når du skal have sko på. 

Det er også helt oplagt at gøre din nye daybed en central del af stuen. Her kan den erstatte den traditionelle sofa og på den må skabe et yderst elegant og moderne udtryk. Den kan dog også fungere som et flot supplement til din eksisterende sofagruppe, hvorved du får et par ekstra siddepladser til dine gæster, eller hvor børnene kan få lov at tumle rundt i ulvetimen. 

Det kan også være en god idé at placere din daybed på kontoret, så du nemt kan tage en kort pause fra arbejdet med en hurtig middagslur. Her kan den desuden fungere som en ekstra sengeplads til overnattende gæster, der både kommer til at ligge blødt og komfortabelt samtidig med, at de kan nyde dens smukke design. 
 

Tilbehør 

Selvom en daybed nærmest er et kunstværk i sig selv, så er det ikke ensbetydende med, at den ikke kan gøres endnu bedre. Godt nok er den utroligt smuk at se på, men for at gøre den ekstra komfortabel, så den indbyder til hyggelige stunder, kan du overveje at tilføje lidt ekstra til din daybed. 

Med nogle fine pyntepuder skaber du de mest optimale betingelser for en behagelig sidde- eller liggeplads, og ved at have en blød og lækker plaid inden for rækkevidde kan du nemt få varmen på en kold aften. Hav altid en varm kop kaffe eller te klar på sofabordet og en god bog ved hånden, og så er der dømt hygge for alle pengene.  

En daybed kan det hele og mere til. Find lige præcis den der passer dig på føtex.dk - her handler vi. 

FAQ - ofte stillede spørgsmål til Daybeds