1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 39.000 varer
Kurv 0
Populære brands

Kosttilskud til hele familien

På føtex.dk finder du et bredt udvalg af kosttilskud, som omfatter blandt andet vitaminer, mineraler og kombinationer heraf i forskellige doseringsformer som tabletter, kapsler, brusetabletter og tyggetabletter.

Kosttilskud er reguleret af fødevarelovgivningen og skal leve op til en række krav til mærkning, indhold og dokumentation. Det betyder, at du kan forvente klare oplysninger om produktets ingredienser, anbefalet daglig dosis samt eventuelle advarsler på emballagen.

Hvad er kosttilskud?

Kosttilskud er fødevarer, der adskiller sig fra almindelige fødevarer ved at være koncentrerede kilder til næringsstoffer. Kosttilskud kan for eksempel indeholde:

  • Vitaminer og mineraler
  • Fedtsyrer
  • Aminosyrer
  • Plantestoffer
  • Fibre
     

Formålet med kosttilskud er ikke at erstatte en sund og varieret kost, men at supplere den i tilfælde, hvor der kan være behov for det, skulle man være i underskud eller grundet personlige livsstilsvalg. Er du sund og rask og lever efter de officielle kostråd, får du alle de næringsstoffer, du har behov for.

De officielle kostråd

  • Spis planterigt, vaieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand
     

Læs mere om kostrådene på fødevarestyrelsens hjemmeside her.

Køb kosttilskud på føtex.dk

Vi tilbyder et stort sortiment af kosttilskud, så du kan finde netop det produkt, der passer til dine præferencer og behov. Du kan vælge mellem enkeltvitaminer, multivitaminer, mineraler, omega-3 fedtsyrer og produkter med planteekstrakter.

Når du har fundet de kosttilskud, du har behov for, kan du let bestille dem online og få hurtig levering eller vælge Klik & Hent til din nærmeste butik. Du får som altid ubegrænset returret og mulighed for at returnere en vare købt online i butik.