Yatzy regler
Kender du reglerne til yatzy fuldt ud? Og hvad er super yatzy og maxi yatzy? I denne guide dykker vi ned i de helt klassiske regler for yatzy, og hvordan du forøger vinderchancerne i dette spil.
Yatzy er et sjovt terningespil, hvor der både skal held og lidt strategi til for at vinde. Samtidig er det et super spil til at pakke sammen og tage med i sommerhuset eller spille en aften derhjemme.
Læs med og bliv skarp i de forskellige yatzy spil, der findes, som du kan spille med venner og familie – børn kan også være med!
Sådan spiller I yatzy derhjemme
Til et klassisk spil yatzy skal i bruge fem terninger, én yatzy blok og et raflebæger – og eventuelt et blødt underlag til at slå på. I kan være så mange spillere, I har lyst til, men det anbefales maks. at være 8 spillere. Hvis spillet ikke skal være for langt, kan I derfor overveje at gå sammen i hold og skiftes til at slå på holdene.
I yatzy går det ud på at få det højst antal samlede point i yatzy-regnskabet, hvor det maksimale antal point er 374. På yatzy blokken findes der en hel liste med slag, I skal opnå, for at kunne samle pointene sammen. Nedenstående illustrerer dette, og et eksempel kunne være, at du og dit hold går efter toere - her kan I maks få 10 point – dvs. fem terninger, der alle viser to øjne:
Enere | 5 point |
Toere | 10 point |
Treere | 15 point |
Firere | 20 point |
Femmere | 25 point |
Seksere | 30 point |
Sum | 105 point |
Bonus | 63 point |
Et par | 12 point |
2 par | 22 point |
3 ens | 18 point |
4 ens | 24 point |
Lille straight | 15 point |
Stor straight | 20 point |
Hus | 28 point |
Chance | 30 point |
Yatzy | 50 point |
Ialt | 374 point |
Sådan øger du vinderchancerne i yatzy
Selvom det er umuligt at forudsige antallet af øjne på terningerne, så er der alligevel nogle tricks, du kan have i mente, når du spiller yatzy. Ofte er det nemmere at slå 1 par end f.eks. stor straight, ligesom ’chancen’ også kun kan benyttes én gang i spillet. Det gælder derfor om at have ”de svære” felter klaret først, mens du har flest slag tilbage. Dette kan eksempelvis være yatzy, hus eller 4 ens.
Det er endvidere væsentligt, at du får din bonus hjem, der sikrer dig 50 point ekstra. En bonus giver samme point som en yatzy, men er væsentligt nemmere at slå – sørg derfor for at få mindst tre ens hjem á samtlige øjne lige fra enerne til sekserne.
Udfylder du først et felt på skemaet, kan det hverken ændres eller streges bagefter. Så med denne taktik kan du forsøge at undgå at strege felter i skemaet på et senere tidspunkt i spillet.
Udvid yatzyspillet med flere terninger
Med den klassiske yatzy pakke, har I faktisk også mulighed for at spille super yatzy eller maxi yatzy, da et yatzysæt indeholder seks terninger.
I super yatzy / maxi yatzy spilles der nemlig med seks terninger fremfor fem terninger, men udover dette er reglerne de samme som i det klassiske yatzy.
Ekstra tilføjelser til spillet vil være, at der er mulighed for at slå 3 par (terningerne viser f.eks. 2 toere, 2 femmere og 2 seksere), 5 ens (terningerne viser 5 femmere), royal straight (terningerne viser 1-6) samt 2 x 3 ens, hvor du f.eks. kan slå 3 ettere og 3 seksere.
På den måde bliver jeres yatzy spil udvidet og længere, men det er ikke nødvendigvis sværere. Og du kan naturligvis øge vinderchancerne på samme måde som i yatzy.
I kan også prøve at spille yatzy med 12 terninger – også kaldet gigant yatzy, hvor yatzyblokken er længere og kombinationsmulighederne er endnu flere. Spillereglerne er igen de samme, hvor I har 3 slag pr. gang, men spillets længde kan vare i op til flere timer.
Køb yatzysættet og andre sjove terningespil på føtex.dk
Yatzy fås i mange udgaver, og er som nævnt et super spil til spilaftenen. På føtex.dk finder du også flere udgaver – dette kan f.eks. være børne yatzy med dyremotiver eller farver på terningerne. Her kan de små helt ned til 3 år og opefter være med.
Du kan også finde andre sjove terningespil, der kan sikre de sjove stunder med vennerne. Prøv f.eks. et spil Meyer eller Clever, eller prøv vores dominospil.
Uanset hvilke spil I sætter jer for at afprøve, så kan I udforske vores mange hyggelige familiespil her på føtex, så I kan forberede jer på en sjov spilleaftenen i godt selskab.