Baby-tjekliste: Her er alt, hvad I skal bruge

Når du er gravid, så er det helt naturligt at tænke over, hvad du skal have købt, når baby kommer. Men hvad har du egentlig brug for? Vi har samlet alle de nødvendige ting i en overskuelig baby-tjekliste herunder.

Hvis du er gravid, så er du nok allerede i gang med at lave tjeklisten, til når babyen endelig kommer. Det kan være en ret hyggelig og naturlig ting af graviditeten at forberede sig til livet med en lille ny. Og uanset om du er førstegangsfødende eller har børn i forvejen, så er forberedelsen med indkøb af udstyr og tøj til baby med til at gøre os mentalt parate. Hele situationen bliver lige pludselig mere virkelig, når du står med babytøj og rangler i hånden.  

Men man kan nemt komme i tvivl om, hvor meget du skal købe til babyen inden fødslen, og hvad der kan vente til efter babyens ankomst. Punkterne på baby-tjeklisten svinger selvfølgelig lidt fra mor til mor – men vi har samlet en fin oversigt med alle de ting, du kan skrive på din helt egen baby-tjekliste:

Når din baby skal sove

Din lille ny kommer til at bruge en hel del tid i sengen, i barnevognen eller klapvognen med øjnene lukkede. Derfor er det en god idé at skabe et så behageligt sovemiljø for din baby som muligt. Til det skal du bruge:

  • En vugge eller babyseng
  • Madras til sengen
  • Lagner til sengen
  • Baby-sengetøj
  • Babydyne
  • Vådligger-lagner
  • Klapvogn
  • Autostol og andet udstyr til bilen
     

Tiden med baby bliver ikke kun brugt derhjemme. Babyen skal også med rundt på besøg hos familie og venner – og det sker oftest i bil. Til bilen skal du bruge:

  • Barnevogn
  • Autostol
  • Madras til barnevognen
  • Regnslag og myggenet til barnevognen
  • Solskærm til barnevognen
  • Lagner til barnevognen
  • Kørepose eller bærelift
  • Legetøj
     

Til pusle og pleje

Når den lille ny har meldt sin ankomst, så kommer du også til at bruge en del tid ved puslebordet sammen med din baby. Det er både for at skifte ble, vaske og pleje din baby. For at have en komplet puslestation skal du bruge:

  • Puslebord
  • Babybleer
  • Bomuldsklude
  • Vådservietter uden parfume
  • Vaskefad
  • Sutter
  • Blespand
  • Babybadekar
  • Uro til puslebordet
  • Babyspejl
  • Mild hudpleje som babyolie, zinksalve og fugtighedscreme
     

Så er der spisetid  

Uanset om din baby får mad ved amning eller flaske, så kræver det også lidt udstyr at gøre dig og din baby klar til spisetid. Du skal bruge:

  • Ammeindlæg
  • Amme-BH’er
  • Ammetoppe
  • Sutteflasker
  • Drikkeflaske (til dig selv)
  • Creme til sår på brystvorterne
  • Savlesmække
  • Sut
  • Brystpumpe
  • Ske til D-vitaminer
  • Kommer til nedfrysning af mælk
     

Tøj til din baby

Din baby får selvfølgelig også brug for tøj, og lige som os andre, skal din baby have tøj til både de kolde vintre og de varme somre. Så alt efter hvornår på året din baby bliver født, kan du starte med at købe tøj efter den sæson og så vente lidt med at købe resten.  

Sommertøj:
 

  • Bodystockings i bomuld
  • Strømpebukser
  • Sokker
  • Natdragter
  • Heldragter
  • Bluser
  • Tynde bomuldshuer
  • Bøllehatte
  • Bomuldsjakke
     

Vintertøj:
 

  • Bodystockings i bomuld
  • Strømpebukser i uld
  • Sokker
  • Natdragter i uld
  • Bluser
  • Heldragter
  • Huer i uld
  • Bomuldsjakke
  • Flyverdragt
  • Vanter
     

Der er rigtig mange ting på den ultimative baby-tjekliste – men hvis du følger listen, så er du også rigtig godt klædt på til at byde baby velkommen til verden og din hverdag.