1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 39.000 varer
Kurv 0

Lav hjemmelavet modellervoks

Få opskriften her

FAQ om hjemmelavet modellervoks

 

Er du på udkig efter en nem og kreativ aktivitet til børnene? Så er denne modellervoks opskrift helt perfekt! Med kun to ingredienser kan du hurtigt lave hjemmelavet modellervoks, der er dejlig blød og skøn at forme.

Det er en oplagt DIY-aktivitet for børn i de fleste aldre og kan nemt laves med ingredienser, du måske allerede har stående i køkkenet og på badeværelset...

Det skal du bruge

Før du går i gang, skal du finde disse ting frem:

  • 1 del balsam

  • 3 dele majsstivelse (du kan også prøve med kartoffelmel i stedet, hvis du har det)

  • Valgfrit: Pastafarve

Sådan gør du - Trin for trin

Se videoen og step by step guiden her.

Step 1

Start med tre dele majsstivelse i en stor skål, så der er god plads til at blande.

Step 2

Tilsæt én del balsam til skålen. 

Step 3

Brug først en ske og dernæst hænderne at blande ingredienserne grundigt sammen. Det skal føles blødt, men ikke for vådt.

Step 4

Når konsistensen er fast og smidig, er jeres hjemmelavede modellervoks klar til brug. Brug udstikkere, kageruller og fri fantasi!

Tips og tricks

Vil du have mest muligt ud af din DIY modellervoks?

  • Farve: Tilsæt lidt pastafarve og ælt det ind i dejen.

  • Opbevaring: Læg modellervoksen i en lufttæt beholder, hvis den skal gemmes. Så kan den holde sig fin i op til et par dage.

  • Gætteleg: Brug modellervoksen til at lave mad, dyr eller figurer fra børnenes yndlingsfilm, og lad hinanden gætte, hvad I har kreeret. 

  • Taktile oplevelser: Modellervoksen er oplagt til at lade børnene udforske forskellige teksturer med hænderne - den har en blød og fluffy tekstur, som garanteret føles spændende for små børnefingre.

Klassisk modellervoks 

Vores opskrift på den her modellervoks med kun 2 ingredienser er helt genial, hvis det skal være nemt og hurtigt - Måske barnet selv skal være med at at blande? Den holder sig som dag fin i nogle dage, men leder du efter en alternativ opskrift, der kan holde lidt længere, så kig med her. 

Opskriften er mere tidskrævende, da den både indeholder flere ingredienser og skal koges, men den er stadig simpel at lave: 

Ingredienser:

  • 2 dl hvedemel

  • 1 dl fint salt

  • 2 spsk citronsyre (levnedsmiddelgodkendt) - OBS. Du kan til nøds også bruge bagepulver (4 spsk), men det gør dejen lidt mindre elastisk og lidt mindre holdbar. 

  • 2,5 dl vand

  • 2 spsk olie

  • (Valgfrit) Frugt- eller pastafarve

Sådan gør du:

  1. Bland alle ingredienserne i en gryde.

  2. Varm op ved middel varme, mens du rører konstant.

  3. Når massen samler sig som en klump, tages den af varmen.

  4. Lad den køle lidt og ælt til en glat dej.

Modellervoksen skulle gerne kunne holde sig i ugevis i en lufttæt beholder. OBS. Den er ikke spiselig.

Klar til leg og kreativitet?

Med denne simple modellervoks opskrift kan du nemt trylle en eftermiddag fyldt med sjov og leg frem. Uanset om det er regnvejr eller ferietid, er hjemmelavet modellervoks en aktivitet, børnene vil elske. Leder du efter andet kreativt legetøj til hygge og DIY-stunder med børnene derhjemme? Så tjek hele vores udvalg ud her på føtex.dk.

Børn & leg

På føtex.dk har vi samlet alt det, der gør hverdagen med børn lidt sjovere og nemmere. Her finder du både underholdende legetøj og praktisk babyudstyr, der lægger op til leg, fantasi og bevægelse – både inde og ude. Gå på opdagelse i vores mange produkter til børn og leg her.