Hvilken motionscykel skal du vælge?
En motionscykel kan hjælpe dig med at få noget ekstra bevægelse ind i hverdagen. Det er en nem og effektiv måde at træne på, og så kan du gøre det lige, når det passer dig. Der findes mange forskellige modeller, og det kan være svært at vælge. Der er flere ting, som du bør overveje, inden du køber en motionscykel til hjemmetræning.
Du skal blandt andet overveje dine træningsbehov samt din fysiske statur. Det er altså individuelt hvilken træningscykel, der er bedst, da det kommer an på dig, som skal bruge den. I denne guide kan du blive meget klogere på, hvordan du vælger den helt rette motionscykel til dit behov.
Kondicyklen til motion eller genoptræning
Planlægger du, at motionscyklen primært skal bruges til træning hjemme foran TV'et et par gange om ugen? Så kan du roligt vælge en motionscykel uden en masse ekstra funktioner. Hvis du dog ønsker at kunne måle og tracke din træning, kan det være en god idé at vælge en motionscykel med en træningscomputer, hvor du bl.a. kan lave træningsprogrammer og følge din udvikling.
Skal du bruge en træningsmaskine til genoptræning, kan du sagtens vælge en af de lidt mindre modeller, der ikke nødvendigvis er udstyret med den helt store træningscomputer.
Du finder et stort udvalg af traditionelle kondicykler fra anerkendte producenter på føtex.dk. Der er blandt andet mindre og mere budgetvenlige modeller, som er oplagte til dig, der ønsker at bruge motionscyklen et par gange om ugen.
Motionscyklen til intensiv træning
Skal du bruge motionscyklen mange timer om ugen til hård træning, kan det helt sikkert betale sig at bruge lidt flere penge og vælge en større model. De har som udgangspunkt flere funktioner og er fremstillet med dele, der kan tåle hårdere brug. Mange af motionscyklerne har desuden flere indstillingsmuligheder, så du kan indstille den præcist til dig og opnå en større komfort under træningen.
Du kan også vælge en decideret spinningcykel, hvis du virkelig vil give den gas og dyrke cykling indendørs. Her er der mange indstillingsmuligheder, og du får en træningsmaskine, der er designet specifikt til hård, intensiv træning.
Motionscyklen skal passe i højden
Det giver rigtig god mening at skele lidt til størrelsen på motionscyklerne, inden du vælger. På de fleste kondicykler kan sæde og styr indstilles. Men det vil alligevel være en stor fordel at vælge en lidt større model, hvis du selv er høj. De større cykler er desuden designet med en højere maksimal brugervægt.
Med en stor model får du en robust og stabil kondicykel, der giver høj komfort. Det kan desuden være en god idé at gå efter en stor og tung model, hvis du vil dyrke højintensitetstræning. Her skal du helst vælge en motionscykel med et svinghjul, der vejer mere end 8 kg.
Køb din motionscykel på føtex.dk
Med en motionscykel i hjemmet er det nemt at komme i gang med konditionstræningen. Placer den et godt sted i hjemmet, hvor du vil få den brugt. Du finder et godt udvalg af både motionscykler og spinningcykler til alle niveauer på føtex.dk.
Er du på udkig efter andre træningsmaskiner til hjemmet? Udforsk blandt andet vores sortiment af løbebånd, crosstrainere, romaskiner og andet udstyr til din træning. Så kan du skabe dit helt eget træningsunivers derhjemme. Det giver mere tid i hverdagen til alt det, som du også gerne vil nå.