Spil til børn på 4 år
Er dit barn blevet glad for at spille spil, eller vil du gerne lære ham eller hende nogle af de sjove familiespil, der findes derude? Så er der heldigvis mange muligheder indenfor spil til børn på 4 år - og de bliver endnu større i takt med, at barnet bliver ældre!
Styrk båndet imellem familien eller find et spil frem, når barnet alligevel har en legeaftale med sin bedste ven - det er både sjovt og lærerigt at spille! I denne guide vil vi komme nærmere de spil, en 4 årig kan være med på, og hvad man kan overveje i forbindelse med valg af forskellige børnespil.
De bedste børnespil: Hvilke spil skal du vælge?
Når dit barn fylder 4 år, kan det være en god ide at gå op i sværhedsgrad, hvad angår spil. Bedst er at vælge børnespil, der er særligt egnet til de 4 årige, men vigtigst er, at barnet synes det er sjovt, og at der er udfordring i de forskellige spil, du vælger.
Det kan være en god ide at tænke i udvikling og læring, når du skal vælge børnespil til et barn på 4 år . Det kan f.eks. være ift. sproglig stimulering, udvidelse af ordforråd samt træning af kognition og kreativitet.
Heldigvis inkluderer de fleste spil til børn mange af disse, men der er alligevel nogle børnespil, der inddrager og fokuserer mere på de forskellige elementer end andre. Danspil laver f.eks. spil med titler som ’Lær farverne’, ’Sammensatte ord’ og ’Hvad rimer’, der er særligt gode for udvidelsen af barnets ordforråd.
Prøv jer frem med forskellige spil
Børnespils-universet er stort, og når I skal vælge spil, kan I vælge at inddrage barnet i denne proces. Måske har han eller hun prøvet nogle spil i børnehaven, der var super sjove – som I måske også kan spille derhjemme? Hvis ikke, så kan du også prøve at kigge med i nedenstående liste, der både indeholder lærende, kreative og sjove børnespil til en 4 årig:
- Loopin louie
- Lær klokken
- Uno Junior
- Spejle æg
- Vildkatten med dyr
- Sorteper
- Huskespil som f.eks. Harry Potter memory
- Puslespil – eventuelt med kendte figurer som Gurli Gris, Pokémon & Paw Patrol.
Derudover findes der også flere gode brætspil til børn i 4 års alderen, der kan kombinere meget forskellig læring i samme spil.
Børnespil og legetøj til børn på 4 år
Børnespil er fantastisk underholdning for børn i alle aldre, når sværhedsgraden passer, og barnet føler sig tilpas udfordret. Derfor er det naturligvis også vigtigt, at spillene vælges nøje ift. barnets alder, selvom nogle spil godt kan holde i flere år. Når du vil investere i nye spil til din 4 årig, kan du derfor vælge at filtrere børnespillene efter alder på føtex.dk.
Udover gode børnespil på hylderne, så er der selvfølgelig også meget andet legetøj, der kan være med til at udvikle barnet i den rigtige retning. Dette kan både være ift. indendørs legetøj og udendørs legetøj, hvor I kan starte alt fra kreative projekter til rolleleg med udklædning.