Lær forskellen på gåsedun, andedun og moskusdun

Kender du forskellen på gåsedun og moskusdun? Hvad med andedun? Hvis ikke, så kan du hurtigt blive klogere i guiden her. Få gode råd og vejledning, før du køber en naturfyldsdyne, og hør om forskellen på de forskellige typer dun.

Alt i alt giver det dig en bedre dyne, der passer til netop dine behov, og hvor du er garanteret et velinformeret køb til en bedre nattesøvn.
 

Skal jeg vælge en moskusdyne eller gåsedunsdyne?

Har du stillet dig selv dette spørgsmål, er du sikkert i gang med at finde en ny dyne. At vælge den helt rette dyne og det rette fyld er nemlig væsentligt for, at du kan sove godt. Derfor er det også vigtigt, at du får den helt rette kvalitet af dun.

Så hvordan kan du vurdere kvaliteten? Svaret er, at jo sundere, voksne fugle, desto bedre kvalitet af dun og isoleringsevne. Det er altså ikke særlig afgørende, om dunene stammer fra en gås eller en moskusand.

At en dyne bare skal være tyk for at være varm, er ikke rigtigt. Hvad der til gengæld er gælder, er bæreevne. Kvaliteten af dun bliver målt i bæreevne på en skala fra 2–16, hvor dun i den højeste del af skalaen er de bedste. En tommelfingerregel er: jo højere bæreevnen er, jo bedre er isoleringsevnen og varmen.

Grunden til, at bæreevne og isolering er vigtige faktorer, skyldes, at jo bedre dynen isolerer, jo bedre kan du holde på varmen. Har fuglen desuden haft et langt og sundt liv i kolde omgivelser, desto bedre er kvaliteten af dunet. På den måde isolerer dynen bedre, når du skal sove.

Dyner med moskusdun

Dun fra moskusænder er en af de bedste kvaliteter. Både fordi de transporterer fugt og sved væk fra din krop, og så er det de fineste dun, der bliver valgt. Moskusdyner har oftest bæreevne 11, hvorfor du er sikker på en høj kvalitet - endnu bedre hvis dunene er danske. Moskusdyner er desuden oftest billigere end gåsedunsdyner - også selvom de har den samme bæreevne.

Derfor skal du vælge en moskusdyne

  • Let, luftig, blød og behagelig dyne med lang levetid

  • Kun de bedste dun fra moskusænder bliver valgt

  • God isoleringsevne, fugttransporterende og åndbar.
     

Dyner med gåsedun

Gåsedunsdyner kan være i lige så god kvalitet som moskusdyner. Som tidligere nævnt afhænger kvaliteten af gæssenes levetid og område. Du kan finde dem i mange forskellige kvaliteter.

Men gåsedun er den eneste dun, der kan nå den højeste bæreevne sammenlignet med en moskusdyne. Gåsedun er meget normalt i dyner, men hold øje med kvaliteten. Gåsedun med bæreevne 12 eller 13 er velegnet som fyld.

Derfor skal du vælge en gåsedunsdyne

  • Kan være meget isolerende og luftig

  • Lang holdbarhed og levetid med fyld, der ikke klumper

  • Let og åndbar dyne for en bedre nattesøvn.

Se vores udvalg af sengetøj & lagner

Søvn er vigtig for vores helbred, så forkæl dig selv og familien med lækkert nyt sengetøj og bløde lagner. Vi har et stort udvalg til store og små senge og dyner. Gå på opdagelse og find noget der passer perfekt hjem til jer.

Dyner med andedun

Andedun og andefjer er mest velegnet til hovedpuder. Det er fordi ænder er mindre end gæs og bliver som regel slagtet tidligere. Den korte levetid giver ikke ænder mulighed for en ligeså fin fjerdragt og dermed heller ikke ligeså isolerende dun. Dog kan du sagtens finde dyner med andedun i en fornuftig kvalitet.

Derfor skal du vælge en andedunsdyne

  • Passer godt til hovedpuder

  • Kan blive fundet i fornuftig kvalitet til lette dyner

  • En af de billigste slags dyner og har lang holdbarhed.


Er du blevet klogere på dit valg mellem gåsedun, andedun eller moskusdun? Læs flere af vores dyne guides nedenfor, og udforsk vores store udvalg af dyner. Her på føtex.dk kan du men garanti få hjælp og finde din nye dyne!