Airfryer vs. frituregryde – hvad er bedst?

Til forveksling kan de godt minde om hinanden, men ved du, hvad forskellen er på en airfryer og en frituregryde? Måske ikke, da deres funktion mere eller mindre er den samme, når det kommer til tilberedning af madvarer.

I denne guide vil vi forklare yderligere, hvad en airfryer og frituregryde er, deres tilberedningsmetode, og hvad den reelle forskel er – og måske give et bud på, hvad der er bedst til hvilket. Du vil med andre ord kunne få svaret på, hvilken variant der laver de sprødeste pommes frites og bedste chicken nuggets.

Hvad er en friture gryde?

En frituregryde har vi alle set, hvad end det er derhjemme, nede i fastfoodrestauranten, sportshallen eller svømmehallen. En frituregryde er en særlig gryde med en trådkurv, hvor man nedsænker sin mad i varmt olie, helst vegetabilsk olie, for at tilberede det.

Det er som regel frosne pommes fritter, pølser, kyllingenuggets eller lignende friture mad, som bliver smidt ned i gryden. Du ender dermed med en fedtdryppende og yderst sprødt resultat, som kan være lækker at smovse i sig i ny og næ. Der findes mange i dag mange små friture gryder, som er prisvenlige og utrolig brugervenlige til det private hjem.

 

Hvilken olie skal man bruge til en friture?

Det er ikke helt tilfældigt hvilken olie, du skal benytte i din friture. Hvilken olie, du bruger til at fritere, har nemlig en indflydelse på resultatet. Som allerede nævnt er vegetabilske olier at foretrække, dog skal det være olier med et højt kogepunkt og aldrig koldpressede olier.

For at konkretisere dette, så er det olier som jordnøddeolie, solsikkeolie og rapsolie, du skal gå med til din friture, og som er de bedste olier til formålet. Du skal være opmærksom på, at der kan være forskel fra de enkelte mærkers olier, og jo flere gange du opvarmer olien, jo laver bliver rygepunktet også. Med tiden kan olie også blive harsk.

Og hvad kan en airfryer så?

En airfryer er en varmluftsfrituregryde, eller en elektronisk mini varmluftovn, der minder mest om en kombination mellem en frituregryde og en varmluftsovn. En airfryer er et sundere alternativ til frituregryden, da maden ikke skal nedsænkes i fedt for at blive tilberedt og sprødt, men derimod benytter luft og én enkel skefuld olie. Du opnår altså det samme resultat, som hvis du brugte en klassisk frituregryde, og den bruger op til 80 % mere fedtstof. Det er altså en form for friture uden olie, hvor du har mulighed for at spare på kalorierne og tilberede mere fedtfattig mad end ved brug af friture gryden.

 

Hvordan virker en airfryer?

Det er faktisk ikke så komplekst, hvordan en airfryer bruges, eller hvad den kan. For den kan nøjagtig det samme som en frituregryde, men hvor den ikke benytter traditionel friturestegning. Men du kan lave de samme opskrifter i en airfryer – hvis ikke mere – som i en frituresteger. Du kan f.eks. tilberede sunde pomfritter, kyllingelår, grøntsager, forårsruller og endda lave muffins samt meget mere. En airfryer kan altså både friturestege, bage og grille dine madvarer.

Derudover er en airfryer faktisk en varmluftsfriture, som bruger hurtigcirkulerende varmluft, hvilket er det, som giver en sprød overflade og en saftig midte. Maskinen kan derfor tilberede din mad hurtigt og kræver ingen forvarme. En airfryer passer den mere eller mindre sig selv - dog skal du vende madvarerne for at give en ensartet tilberedning, men de fleste modeller kommer med en smart indsats til formålet.

 

Er en Actifry det samme som en airfryer?

Både ja og nej. For de minder om hinanden, da de begge er små varmluftsovne. Dog er Actifry udviklet af Tefal og gør brug af en særlig teknologi med ”rørearm”, som roterer og vender maden for en under tilberedning.

Du behøver derfor ikke at vende maden selv for at sikre en ensartet tilberedning og overflade. Hvis du derfor gerne vil slippe for at skulle holde øje med din mad, så skal du investere i en Actifry i stedet for en airfryer eller en frituregryde. 

 

Hvad er så bedst – friturestegeren eller airfryeren?

Det er selvfølgelig en meget individuel sag. For uden tvivl er airfryeren det sundere alternativ pga. den meget mindre mængde olie, hvilket giver en kaloriegevinst.

Dog er der flere, som stadig sværger til frituregryden, da den giver maden en kombination mellem fedtet og sprødt friture mad. Men samtidig er der mange, som mener, at de ikke kan smage forskel ved en airfryer, når det kommer til sprødhed. Rengøringen er desuden meget nemmere ved en airfryer, da den blot kræver en blød svamp og noget varmt vand.

Vi kan derfor ikke andet end at anbefale dig at prøve dig frem, så hold øje med føtex' avis. Her kan du ofte finde mange skarpe priser på vores køkkenapparater, herunder vores frituregryder, airfryers og endda Tefals Actifry.