Sjove brætspil for voksne
Brætspil er ikke kun for børn eller spil, der kun kan spilles, hvis hele familien er med. Der er i dag mange brætspil, der er blevet populære blandt voksne, og som kan spilles ved mange lejligheder. Spillene kan være en fantastisk måde at tilbringe en aften derhjemme på, især hvis I ønsker at skifte fra de traditionelle aktiviteter såsom at se film eller serier.
Der findes en bred vifte af brætspil, der passer til forskellige smag og interesser, lige fra strategispil til samarbejdsspil – og uanset om I er i humør til at udfordre jeres taktiske sans, eller blot ønsker at have det sjovt, så findes der brætspil, der dækker de flestes ønsker.
I denne guide vil vi se på nogle af de sjove brætspil, der er særligt velegnede til voksne, og som kan bruges til underholdning i samvær med venner eller familie.
Et favorit brætspil eller flere?
Måske har I allerede et favorit brætspil derhjemme, eller måske er det netop sådan ét, I er på udkig efter. Uanset om I leder efter nr. 1 brætspillet, eller blot ønsker at udvide spilreolen, så kan det være en god idé at være åbne overfor nye spil, I sammen kan afprøve.
Af sjove brætspil for voksne, kan I blandt andet udforske følgende spil:
Trivial Pursuit og Bezzerwizzer: Er I glade for at quizze, og skal I afprøve jeres niveau af almen viden? Så skal I prøve disse sjove vidensspil! Spillene kommer i mange versioner, og kan virkelig udfordre de fleste med spørgsmål i mange forskellige emner.
Ego: Bliv klogere på dig selv og dine venner med Ego. Gæt hvad dine modstandere svarer til forskellige emner, der både kan være sjove, alvorlige, skøre og meget andet.
Partners: Partners er en god blanding mellem samarbejde, tillid og strategi. Som et hold gælder det om at få jeres samlede brikker først i hus – og det er ikke altid let med to modstandere, der har samme mission.
Sequence: Et strategi- og partnerspil, der kan give mange gode grin. Spillet er et ideelt selskabsspil, der i høj grad handler om samarbejde.
Hint: Et yderst underholdende gættespil, hvor der både skal nynnes, mimes, tales og tegnes!
Escape room brætspil: Skal I prøve en anderledes form for voksen brætspil? Så er escape room brætspil et sjovt og godt bud! Løs gåder og udfordringer på hold indenfor en fastsat tidsramme.
Scrabble: Et hyggeligt brætspil for 2 til 4 personer, hvor I skal danne ord på kryds og tværs.
Ovenstående er blot bud på nogle af de sjove brætspil til voksne, der findes derude, men der er mange flere. Kig f.eks. under føtex kategori af brætspil, hvor du også kan finde spil som Pandemic, Ticket to Ride, skak og meget mere - eller overvej, om der også kunne være nogle andre typer af sjove spil, I kunne prøve sammen. Det dårlige selskab er f.eks. et sjovt kortspil, hvis I trænger til et godt grin på en festlig aften.
Find de sjove brætspil hos føtex
På føtex.dk finder du et underholdende udvalg af danske brætspil, gamle som nye, der kan være samlingspunkt for enhver aften, der skal byde på sjov og ballade for voksne. Hav snacks og drikkevarer klar, inden I går i gang – nogle brætspil kan både være intense og krævende!
Bliv klar til mange sjove timer i selskab med gode venner eller kæresten. Planlæg en sjov brætspilsaften, uanset om i er 2 eller 12 spillere, og tjek evt. også vores guide indenfor populære brætspil. Er du nysgerrig på, hvilke sjove spil I ellers kan afprøve, så se også vores udvalg af f.eks. terningespil, kortspil eller dominospil.