1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 39.000 varer
Kurv 0

Rengøring af dit drivhus

Det er måske ikke ligefrem næste års høst af tomater og agurker, der står øverst på dagsordenen, når planterne i drivhuset visner i løbet af efteråret. Men hvis du gerne vil give næste års planter gode vækstvilkår, er det faktisk en rigtig god idé at få gjort "efterårsrent" i drivhuset.

Når kalenderen siger oktober, er det nemlig med at få tømt hele drivhuset, så du både kan få fjernet de nedfaldne blade fra planterne, samt få givet drivhusets vinduer en god rengøring.

Og selvom det kan lyde som noget af et projekt, så er der mange gode grunde til at gribe både kost og havehandsker. I løbet af sommeren er det nemlig ikke kun planterne, der får gode vækstbetingelser – også skadedyr, skimmel og alger lever højt på drivhusets varme over sommeren. Med god rengøring kan du få bugt med disse.

Drivhuse på føtex.dk

På føtex.dk finder du et stort udvalg af både minidrivhuse, vægdrivhuse, orangerier, pavillondrivhuse samt de traditionelle drivhuse.

Grundig rengøring af drivhuset

Når du skal rengøre dit drivhus, bør du starte med at flytte alle planter udenfor – gerne dækket af fiberdug eller bobleplast, hvis vejret er køligt. Så kan du nemt komme ind i alle drivhusets kroge og hjørner.

Vask herefter drivhusets glas af med en sæbeblanding bestående af ca. 1 dl krystalsæbe (brun sæbe i fast form) opløst i ca. 10 liter vand. Her fjerner du samtlige alger og belægninger, der skulle sidde. Husk også rigtig gerne krogene, hvor utøj kan opholde sig. Du kan med fordel bruge både en hård og en blød skurebørste til vinduerne.

Når drivhuset er skrubbet og skuret, skal sæben skylles af. Brug haveslangen, og hav gerne godt med tryk på vandet. Det forbedrer chancen for at skylle insekter og lignende ud af revner og hjørner. Du kan med fordel bruge en højtryksrenser – men vær opmærksom på eventuelt revnede ruder kan gå helt i stykker, hvis de udsættes for højt vandtryk.

Når gulvet er spulet for alger og ruderne er gjort rene, er drivhuset klar til vinteren.

Overvintring af planter i drivhuset

Du vinder meget ved at gøre dit drivhus rent i efteråret, men en lettere rengøring igen til foråret, vil ingen skade gøre – tværtimod vil dit drivhus komme til at stå super flot.

Inden da skal vinteren dog passere, og her kan du med fordel bruge drivhuset til opbevaring af dine planter. Her kan du virkelig få udnyttet vinterens sparsomme lys til fulde, så de mere eksotiske planter har gode betingelser for at overleve. Er vinteren hård, kan det være en god idé med frostbeskyttelse ved at isolere drivhuset eller tilføre det varme med en varmeblæser.

Gør jorden klar til sæsonens nye planter

Hvis du har bar jord i drivhuset, skal du sørge for at tilføre godt med gødning og vand til jorden, så de nye planter får noget at leve af. Sørg for, at jorden er godt fugtig ned i ca. 4 centimeters dybde.

Om jorden skal skiftes – og i givet fald hvor ofte dette bør gøres – er en kendt diskussion blandt havefolk. Nogle mener, at jorden skal skiftes hvert eller hvert andet år. Nogle mener, at det slet ikke er nødvendigt at skifte jorden, og der blot skal tilføres gødning hvert år.

Hvis du vælger at skifte jorden, skal du gøre det i 1-2 spadestiks dybde. Den brugte jord kan du med fordel bruge til at forkultivere eksempelvis porrer eller løg. Men planter, der skal dyrkes i drivhuset, bør forspires i ny jord.

Du kan også bruge plantesække og kapilærkasser i drivhuset. Så kan du nemt skifte jorden, og efterårets rengøring bliver en del lettere.

Klar til en ny drivhussæson med føtex.dk

Med et rent og klargjort drivhus venter en ny sæson med planter, frugter og grøntsager. Og det er netop her, det bliver rigtig sjovt – for hvad skal du fylde drivhuset med af planter? Vi har lavet en guide med en oversigt over de mest populære afgrøder til drivhuset.

Mangler du drivhustilbehør til at komme i gang med sæsonen? På føtex.dk har vi samlet alt, hvad du behøver, for at komme godt i gang. Gå på opdagelse i vores udvalg af tilbehør som hylder, foldeborde, vinduesåbnere og automatiske vandingsanlæg.