Montering af cykelskærm: Se hvordan du gør

Video: Vejret byder altid på lidt af hvert. Det kan både betyde cykeltur i regn, i sne eller generelt vådt føre. Har du ikke en cykelskærm, kan du se frem til beskidt tøj, sko og rug. Se en professionel cykelsmed montere skærme på en citybike og bliv afskærmet for snavs og skidt.

Sådan klarer du montering af cykelskærm

Et skærmsæt på en citybike sidder øverst på dine hjul og dækker halvdelen af dækkene, både for og bag. De er især praktiske, når det for eksempel regner, og du gerne vil undgå beskidte bukser. Ligeledes vil en bagskærm være himmelsk for dem, der cykler bag ved dig. Så ender mudder og snavs nemlig ikke i deres ansigter.

Om det regner eller ej, kan du opleve mange fordele ved montering af cykelskærme. Der er dog forskellige måder at montere cykelskærme på. For en god og sikker montering af din cykelskærm bør du gøre følgende:

  1. Start ved at montere din forskærm i et hul, der sidder øverst på forgaflen på forhjulet. Du skal bruge en skrue og sørge for, at forskærmen sidder godt fast.
  2. Det er vigtigt, at skærmen følger dækkets form. Er det ikke tilfældet, kan du justere højden på forskærmen, indtil den har den rette facon.
  3. Nu sidder din skærm fast, men den kan godt vippe lidt. Derfor skruer du dine skærmstiver fast i to små huller nederst på forgaflen.
  4. Den samme rutine gør sig gældende ved baghjulet. Her skal du først afmontere baghjulet og fjerne cykelbremsen, hvis forskærmene ikke allerede er monteret på.
  5. For at justere cykelskærmen på baghjulet skal du ændre ved skruerne, der sidder ved de lange stiver på stellet.
  6. Har du strammet til og tilpasset forskærm på for- og baghjul? Så er din cykel klar!


Et godt tip: Afstanden mellem cykelskærm og dæk skal være lige stort hele vejen rundt. Jo tættere cykelskærmen er på hjulet, jo bedre afskærmer den for mudder og andet snavs.

Se sekundbeskrivelse af video

00:00 - 00:37: Introduktion til skærmsæt

00:38 - 01:18: Justering af skærmen på forhjulet

01:19 - 02:26: Justering af skærmen på baghjulet

 

Find det bedste cykeludstyr til din familie

Hvad er en god cykel, hvis du ikke har det nødvendige cykeludstyr? Det er for eksempel vigtigt at beskytte dig og din familie med solide cykelhjelme. Ligeledes er udstyr som cykellygter og cykellåse også relevante. Find det hele her hos føtex.dk.