Sådan skifter du kæde på din cykel

Hvis du vil give dig i kast med at skifte kæden på din cykel, så har vi den perfekte guide til dig! Det er nemlig ikke så svært at gøre selv, så længe du har det rigtige værktøj. I denne guide har vi samlet en masse gode råd til dig, så du nemt kan lære, hvordan kæden skiftes korrekt.

Du kan også se vores korte videoguides, hvor en professionel cykelsmed skifter kæden på en cykel med udvendige gear samt en cykel med indvendige gear. Med hjælp fra føtex.dk kan din gamle cykel blive så god som ny.

Hav styr på de forskellige typer gear

Det kan ofte ske, at vi glemmer at kigge til kæden på vores cykler. Og det er en dårlig vane. For uanset hvordan du bruger din cykel, bør du jævnligt kontrollere kædens tilstand. En slidt kæde er nemlig lig med en beskidt, stiv og rusten kæde, der slider på andre dele af cyklen. Og så kan det pludselig blive meget dyrere for dig.

Når du køber din cykel, har den enten indvendige eller udvendige gear. Det betyder, at der er forskel på, hvordan du skal skifte kæde på din cykel.

Sådan skifter du kæde på en cykel med udvendige gear

For at skifte kæde på en cykel med udvendige gear bør du gøre følgende:

  • Først skal du afmontere den slidte kæde. Det kan du gøre ved at bruge en kædeskiller. Se vidoen for hvordan. Er den samlet med et samleled, kan du bruge en tang til at fjerne det. Bagefter trækker du kæden af.

  • Nu skal den nye kæde blive monteret. Det er vigtigt, at du har valgt den rigtige størrelse kæde. Den skal for eksempel være beregnet til det antal gear, som din cykel er udstyret med. 

  • Start ved at putte cykelkæden igennem forskifteren. Bagefter trækker du den hen til tandhjulet, hvor du har indstillet dine gear. Kør den rundt om og træk.

  • Nu er du nået til bagskifteren. Put kæden på det øverste pull hjul, ind bagved og ned på det nederste pull hjul.

  • Afslut kæden ved at klikke leddene sammen. Du kan tage så mange led af, som der er behov for, hvis kæden ikke er stram nok.

  • Nu skruer du en nitte ud med en kædeskiller for at stramme kæden lidt til. Nitten skal have samme afstand som de andre på cykelkæden. Husk cykelolie efter kædeskift.

PS: Ved du ikke, om din kæde er slidt? Læs vores gode råd længere nede i guiden.

Indhold i videoguiden:
00.00 – 00.06: Introduktion
00.07 – 00.16: Juster gearet 
00.17 – 01.08: Brug kædeskiller til afmontering (mere detaljeret gennemgang ved 'indvendige gear')
01.09 – 04.23: Monter ny kæde
04.24 – 04.44: Husk olie efter kædeskift 
04.45 – 05:57: Rengøring af beskidt kæde
 

Se hvordan du skifter kæde på en cykel med indvendige gear

For at skifte kæde på en cykel med indvendige gear bør du gøre som cykelsmeden i følgende videoguide. Har du brug for et overblik, kan du se indholdsoversigten nedenunder videoen.

Indhold i videoguiden:
00:00 – 00:05: Introduktion
00.06 – 00.20: Løsne bremsearm
00.21 – 00:40: Løsne hjulet
00.41 – 01:34: Brug kædeskiller til afmontering (detaljeret gennemgang)
01.35 – 03:20: Påmontering af ny kæde
03.21 – 03:44: Fastspænd hjulet igen
03.45 – 04:23: Spænd bremsearmen igen
04.24 – 04:47: Husk olie efter kædeskift
04.48 – 05:44: Rengøring af beskidt kæde
 

4 gode råd: Hold din cykelkæde pæn - hver gang

Hvis du ikke renser eller giver cykelkæden olie, kan du risikere at skulle punge ud for meget mere nyt cykeludstyr. Omvendt kan for meget olie gøre, at olie, grus og snavs sætter sig på kæden. Det giver også slitage på din cykel. 

For at holde din cykelkæde så pæn og holdbar i længst mulig tid, kan du følge disse fire tips. 

  1. Først og fremmest er det ikke altid nok kun at give kæden olie, og så tørre kæden af en gang imellem. Er det godt vejr, når du cykler, er det effektivt med rengøring af cykel og kæde efter hver femte cykeltur.

  2. Har du cyklet i regnvejr, er det en god idé, at du tørrer kæden godt af med en klud. Bagefter drypper du med lidt god olie på hvert enkelt led.

  3. Du kan smøre, spraye eller tilmed pensle olien på både kæde og kassette. Så længe det hjælper med at holde din cykel i god stand og er nemt for dig. Træk kæden rundt, mens du drypper olie på leddene.

  4. En beskidt kæde skal også blive renset. Brug evt. en kæderenser, der har en masse plejemidler. Montér den på nederste kæde, put olie i og træk i pedalen, så hele kæden får en tur og bliver renset. Bagefter putter du olie på, og så er din cykel så godt som ny!

Se vores udvalg af cykeludstyr

Her på siden finder du vores store udvalg af cykeludstyr, herunder cykeldæk, -kurve og andre brugbare reservedele. Så kan din gamle cykel blive så god som ny.

Hvor lang tid holder en cykelkæde?

Du har god medvind på cykelstien, og alt er godt. Det er mange km siden, du sidst har set til kædens tilstand, men det går sikkert. Lige indtil den dag, hvor kæden bliver så slidt, at det går ud over resten af din cykel og turen.

Det siges, at en cykelkæde skal fornyes efter 3.000-5.000 km. Det er uanset, om du kun bruger den til og fra arbejde, som motionscykel eller på længere ture. Cykler du for eksempel 10 km om dagen? Så bør du overveje at skifte kæden én gang om året. Får du den udskiftet i utide, kan du risikere at ødelægge både tandhjul, kassette og klinger.
 

Hvordan ser en slidt cykelkæde ud?

En nem metode til at tjekke kædens tilstand er ved at trække i kæden. Giver den efter, eller kan du løfte den så meget, at du kan se en stor del af tanden på tandhjulet? Så er det om at finde en ny cykelkæde. Giver kæden sig ikke, behøver du ikke.

Du kan også måle dig frem ved at placere en tommestok eller lineal på en valgfrit kædeled. Det er ikke afgørende, hvorpå kæden du måler. Dog er denne metode lidt mere upræcis. Det er nemlig vigtigt, at du er god til at holde målestokken helt nøjagtigt.

Tæl otte kædeled frem. Ved det niende kædeled skal kæden måle 20,32 cm imellem de otte kædeled. Viser målingen mere end dette, skal du muligvis skifte din kæde på cyklen.
 

Husk også at stramme kæden på cyklen

Sus afsted på cyklen med en ny kæde

En cykel er altså bare federe at cykle på, når kæde og andre dele er i orden og hverken larmer eller er rustne. Inde på føtex.dk finder du flere cykelguides til vedligeholdelse af din cykel samt montering og udskiftning af dine dele. Herinde kan du også finde vores store samlede udvalg af cykler og cykelreservedele, så du kan cykle afsted på nye eventyr. Husk cykelhjelmen!