Justering og vedligeholdelse af det udvendige gear på cyklen

Vedligeholdelse af det udvendige gear er yderst vigtigt for sikkerheden. Det skyldes, at hvis kæden hopper af, kan du komme slemt til skade. Udover vedligeholdelse af det udvendige gear bør du også tjekke, at skivebremserne og rullebremserne virker, så du altid kan bremse, hvis du suser lidt for hurtigt afsted.

I vores nedenstående videoguide viser en professionel cykelsmed dig, hvordan du justerer det udvendige gear på din cykel korrekt. Så kan du komme sikkert frem på din cykel.

Sådan justerer du det udvendige gear på din cykel

Det er nemmest at skifte det udvendige gear på din cykel, hvis den er hængt op på et stativ, så pedalerne kan drejes frit rundt.

  • Vælg gearet, så kæden er på det største tandhjul på forskifteren, og i højeste gear på bagskifteren - det mindste tandhjul.

  • Hvis kæden kører på det mindste tandhjul på bagskifteren, og den har svært ved at køre op på det største tandhjul, skal du skrue mod uret på justeringsskruen under gearet på højre side af rattet. Du kan mærke, at der er udfordringer med det dette, hvis du kører pedalerne rundt med hånden. Når skruen skrues lidt ud, bliver kablet strammet en smule. 

  • Herefter bør kæden have nemmere ved at hoppe op på de andre tandhjul. 

  • Det samme gør du med forskifteren, dog sidder justeringsskruen under gearet på venstre side af rattet. 

  • Skulle din kæde hoppe af, betyder det, at stopskruerne på bagskifteren sidder løst. Stopskruerne forhindrer, at skifteren kan komme for langt den ene vej og for langt den anden vej og dermed smide kæden af. Er kæden hoppet af på bagskifteren, skal du stramme stopskruen “L”. Hvis kæden derimod er hoppet af på forskifteren, skal du stramme stopskruen “H”.

Er du i tvivl om noget, er det en god ide at kontakte en fagmand.

Indhold i videoguiden:
00:00 – 00:13: Introduktion
00:14 – 00:38: Kontroller om geardrop er lige
00:39 – 03:26: Justering af gearene på bagskifteren
03:27 – 05:04: Justering af gearene på forskifteren
05:05 – 05:33: Ekstra råd til, hvis gearsystemet stadig kører trægt (ikke skifter glidende)

2 gode råd til vedligeholdelse af det udvendige gear 

For at det udvendige gear holder længst muligt kan du følge disse to gode råd til vedligeholdelse af det udvendige gear: 

  1. Særligt om vinteren er det vigtigt, at det udvendige gear renses og smøres. Vejsalt er det udvendige gears værste fjende og kan over en nat forvandle et ubehandlet udvendigt gearsystem til et rustent mareridt, der er lige til at smide ud i skraldespanden. 
  2. Vær forsigtig med stød og slag. Eksempelvis bør du undgå at køre direkte ned af kantstene på din cykel, da det kan bevirke, at dit udvendige gear bliver slapt, og at du herved bliver nødt til at justere det.
     

Forkæl dig selv og din cykel med føtex

På føtex.dk finder du både et stort sortiment af cykler og cykeludstyr. Der er noget til enhver smag i vores spændende udvalg, så gå på opdagelse i dag, og forkæl dig selv og din cykel med de fedeste reservedele.