Cykelvask: Sådan passer du på cyklen med jævnlig rengøring

Skal din cykel have en forårsrengøring, kan du både gøre det nemt og billigt. Når først din cykel er vasket ren, har du allerede forlænget dens levetid. Se hvordan i vores video, hvor en professionel cykelsmed viser dig, hvordan du bedst vasker din cykel. 

Sådan vasker du din cykel: 6 trin

Det er ikke altid lige sjovt, når en cykel trænger til en vask. Alligevel er det super nyttigt, og du vil blive glad for resultatet. Alle cykler har nemlig brug for en grundig vask og rengøring med jævne mellemrum. Især hvis du ofte er på cykeltur med familien i skoven, eller hvis cyklen bliver hurtig beskidt i hverdagen. Så holder den meget længere og kører bedre.

Heldigvis er det nemmere at vaske din cykel, end du måske går og tror. Følg vejledningerne i videoen og læs vores guide herunder. 

  1. Korrekt dæktryk: Først skal du tjekke, at dæktrykket er korrekt. En cykel taber nemlig en smule luft hver dag. Pump jævnligt og mindsk risikoen for punktering.

  2. Rengør cyklen: På samme måde som du støvsuger, inden du vasker gulv, fjerner du lige det værste snavs med en kraftig klud eller børste. Du kan finde forskellige materialer til at rengøre cykler.

  3. Skyl cyklen med vand: (Kan springes over) Vil du være grundig, kan du skylle cyklen med vand, der er blandet op med sæbe eller shampoo - men hent ikke bare familiens sæbe ude i badeværelset. Sørg for at komme ind i alle kroge og hjørner og skyl sæben forsigtigt væk.

  4. Rengør cykelkæden: Undlad ikke at vaske din kæde på cyklen. Skidt, snavs og andet møg sætter sig nemlig fast og slider din kæde op med tiden. Brug en kæderens, som du sætter omkring kæden. Fyld den godt op med affedtningsmiddel og hold fast i din kæderens, mens du kører kæden rundt

  5. Smør bevægelige dele med olie: Dryp olien stille og roligt på kæden, mens du kører kæden rundt. Det er vigtigt, at forskifteren, gearskiftere etc. også får en dråbe olie, men ikke for meget. Så holder din cykel meget længere, og du mindsker irriterende knirkelyde.

  6. Stil cyklen et tørt sted: Nu er din cykel skinnende ren! Når du har smurt cyklen, kan du stille den et tørt og gerne varmt sted. Den kan for eksempel stå i et skur eller en garage.

Voila! Så er cyklen flot og ren. Det er vigtigt, at du ikke bruger en højtryksspuler, når du vasker din cykel. Rindende vand fra en haveslange fungerer fint og skyller din cykel ren. Vil du have cyklen til at holde endnu længere, kan du give den en polering.

Indhold i videoguiden:
00:00 – 00:34: Introduktion
00:35 – 01:55: Rengøring af cykelstellet med cykelrengøring
01:56 – 04:21: Rensning af kæden med kæderens, kædesvamp og -olie
04:22 – 04:31: Tjek dæktrykket
 

Hvor ofte skal jeg vaske min cykel?

Du behøver ikke starte en grundig rengøring hver gang, du har været oppe på jernhesten. Har du cyklet i mudder, har det regnet eller lignende, så bør du lige fjerne det værste skidt. Det vigtigste er, at din cykel er fri for mudder, og at alle bevægelige dele er rene, tørre og smurte. Der er jo kun forårsrengøring én gang om året. Og så tager en cykelvask kun 10-15 min.
 

Andre ting du skal huske ift. pleje af din cykel

Imens du er i gang med en grundig rengøring af din cykel, kan du også lige se til andre vigtige ting.

  • Tjek dine bremser: Løft hjulet og lad det køre rundt. Bremser hjulet ikke med det samme, når du bruger bremsen, så skal du justere bremseklodserne.

  • Hold løbende din kæde ren: Alle cykelkæder skal jævnligt blive tørret af og smurt med god cykelolie. Det sikrer din cykel længere levetid, fordi belastning og brud bliver mindre.

  • Vedligehold dine gear: Ved at jævnligt rense dine gear for snavs, slider den mindre på resten af din cykel. En cykelkæde og bagerste tandkrans skal typisk skiftes efter 3.000-5.000 km.

Find tilbehør og udstyr til din cykel hos føtex

Står ferien på cykeltur med familien? Skal du ses med vennerne på mountainbike i skoven? Eller mangler du bare det basale som en cykelhjelm eller cykelslanger? Hos føtex.dk finder du alt nødvendigt cykeludstyr.