Typer af sengefjedre – hvilke skal du have i madrassen?

Går du op i hvilke fjedre, der er i din seng? Eller hvorvidt den er enkelt- eller dobbeltfjedret? Det bør du, for fjedrene har nemlig stor betydning for komforten af netop din seng. Hvilken variant, du har, afhænger meget af senge- og madrastypen såsom boxmadras, springmadras eller elevationsseng samt kvaliteten heraf.

Der er dog bred enighed om, at de bedste sengefjedre, der findes, er bonellfjedre, pocketfjedre og multipocketfjedre – men hvad er forskellen egentlig på de 3? Det kan du læse mere om nedenfor.

Hvilken type fjeder skal du vælge til din seng?

Fælles for senge og madrasser er, at de er delt ind i komfortzoner for at give kroppen den bedst mulige støtte under nattesøvnen. Jo flere zoner en madras har, jo bedre er støtten også. En komfortzone er de steder i madrasser, der har ekstra hårdfjedring, så du får mere og bedre støtte netop disse steder. Det kan hjælpe dig, hvis du bl.a. døjer med dårlig ryg, nakke eller skuldre.

Hvilke type seng skal jeg vælge?

Har du styr på, hvilken sengetype du skal investere i? Hvis ikke så læs guiden her for at blive klogere på de forskellige modeller, vi sælger her på føtex.dk, så du vælger den rette til dine behov. 

Madras med bonellfjedre

Bonellfjederen er den ældste anvendte fjedertype, som kan dateres tilbage til slutningen af 1800-tallet og er dermed også den mere prisvenlige udgave. En bonellfjeder er timeglasformet, som er rund og lukket for oven og forneden, hvorved at fjedrene forbindes med hinanden med en gennemgående spiraltråd. Dette giver dig en medium til fast madras. Ulempen ved denne type madras er, at når personen i højre side bevæger sig, vil personen i venstre side af madrassen også mærke det.

Madras med pocketfjedre

Pocketfjederen, også kaldet posefjederen, er opkaldt således, da fjedrene svejses i små stofposer. Poserne er så forbundet med hinanden via en tynd snor, dog uden at røre hinanden, så madrassen ikke kommer til at knirke pga. den manglende metalliske kontakt. Det giver dig en mere fleksibel og punktelastisk madras med optimal støtte og komfort. Denne type af fjeder findes oftest i boxmadrasser, elevationssenge og springmadrasser.

Madras med multipocketfjedre

Multipocket, også kaldet for minipocket, er den dyreste fjedertype, da den giver dig mere støtte og komfort end pocketfjederen. Den minder utrolig meget om en pocketfjeder, hvor den blot er mindre, og fjedrene er placeret tættere på hinanden for fasthed. Men hvor en madras med posefjedre har omkring 250 fjedre pr. m2, kan en madras med minipocketfjedre have det dobbelte eller mere. Denne type fjeder anbefales derfor til personer, der vejer mere 95 kg., eller folk, der generelt elsker en fast madras.

 

Skal din seng være enkelt- eller dobbeltfjedret?

Hvad vil det sige, at sengens madras er enkelt- eller dobbeltfjedret? Det har noget med antallet af fjedre at gøre. En enkeltfjedret madras har ”kun” ét enkelt lag med fjedre, hvor en dobbeltfjedret har 2 separate lag af enten samme eller forskellige fjedretyper ovenpå hinanden. Dobbeltfjedrede madrasser er mere komfortable end enkeltfjedrede varianter. Ved dobbeltfjedrede madrasser vil det nederste lag bestå af faste fjedre som bonellfjederen, hvor det øverste lag vil være mindre fast og med en mere fin fjeder som pocket- eller multipocketfjederen.

Køb & Prøv din seng og madras hos føtex.dk

Vidste du, at du kan prøveteste din nykøbte seng og tilhørende madras i op til 30 dage, hvis du køber det på føtex.dk? Dette gælder for alle vores møbler, der koster mere end 1000 kr. På den måde behøver du ikke forpligte dig til en madras eller seng, før du rent faktisk ved om det passer til dig og din soveværelsesindretning. Du kan læse meget mere om vores Prøv & Køb ved at tilgå dette link.