1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 39.000 varer
Kurv 0

Sådan vælger du det rette motoriklegetøj

Når det kommer til legetøj for børn, findes der en masse at vælge mellem – og det gælder på tværs af de forskellige aldersgrupper. Er du på udkig efter legetøj til at understøtte den motoriske udvikling men i tvivl om, hvad du skal vælge? Så læs med her!

I denne guide vil vi komme ind på motorisk legetøj for babyer og småbørn, og hvordan du vælger det rette til netop dit barn. Du kan blive klogere på, hvad motorik er, samt hvilke typer af motoriklegetøj, der passer til forskellige aldersgrupper fra nyfødt til +2 år. 

Populært motoriklegetøj

Hvad er motorik?

Helt præcist henviser ordet motorik til evnen til at foretage bevidste bevægelser og styre ens muskler. Motorik er altså bevægelser og bevægelsesmønstre. Det lille barn har allerede fra fødslen nogle motoriske "programmer". Gennem de første år tilegner barnet sig i høj grad nye motoriske egenskaber og bevægelsesmønstre.

Barnets motorik udvikles og stimuleres særligt gennem leg, hvor barnet lærer grovmotorik som krybe, kravle og gå, samt finmotorik som stable, samle og bygge. Motorisk legetøj kan være med til at understøtte både den finmotoriske og grovmotoriske udvikling. 
 

Hvad er grovmotorik?

Grovmotorik omhandler de store muskelgrupper, som ben, arme og ryg. Det kan være handlinger som at gå, løbe, kravle og klatre. Dog er det mere end blot at udføre en bevægelse med disse kropsdele. Det omhandler også at kunne gøre bevægelsen på en flydende og stabil måde. 
 

Hvad er finmotorik?

Finmotorik er mindre handlinger, der styres af små muskelfibre til at udføre præcise bevægelser. Det er f.eks. handlinger som at bruge en ske, børste tænder og tegne. Det omhandler også koordinering, når der skal gribes bolde, samt bilateral koordination, som at knappe knapper, binde sko og bruge bestik.

Vi garanterer dine børn sikker leg

Som medlem af brancheorganisationen LEG er føtex med til at sikre en etisk og ansvarlig legetøjsbranche i Danmark. Du kan være tryg ved at købe vores legetøj, da vi altid har fokus på produkt- og forbrugersikkerhed. 

Find legetøj til børn efter alder

Typisk indeler man legetøj efter aldersgruppe, og det er ikke uden grund. Det pågældende legetøj er nemlig designet til at underholde den givne aldersgruppe samt stimulere deres sanser og motorik på et bestemt stadie i udviklingen. I det nedenstående kan du få idéer til, hvad du kan vælge af alderssvarende legetøj.

Legetøj til 0-6 måneder

På dette tidspunkt er barnet nyfødt og bruger det meste af sin tid på at ligge på ryggen eller maven. Derudover interesserer de sig særligt for interaktion, stemmer og mimik. Her bør du vælge legetøj, der er tiltænkt babyer. Det kan være en farverig uro til puslebordet, fold-ud-bøger eller legetøj i strålende farver. I denne alder kan barnet ikke lege selv og er derfor afhængig af nærhed for at få stimulans.

Når barnet rammer 3-6 måneder, kan de gribe efter legesager og give slip. De er ved at forstå reaktion og kan bedømme afstand. Her kan en lille bold eller en farverig rangle være et godt valg. Det er også her, at tænder begynder at komme frem, så en bidering eller andre lignende bløde naturgummiting kan være rare at tygge i.

Legetøj til 0-6 mdr.

Legetøj til 7-12 månder

Barnet kan nu sidde op og muligvis kravle. De kan se på længere afstand. En alderssvarende kuglebane vil være en god idé som legetøj samt elementer som bolde, rasleæg, klodser og tumlemøbler.

Når barnet rammer 9 måneder, kan de typisk kravle rundt og muligvis rejse sig. En gåvogn eller trækdyr er et oplagt valg, så de kan gå rundt i hjemmet. På det her tidspunkt vil det også give mening at investere i udendørs legetøj såsom en sandkasse eller en sansegynge.

Legetøj til 7-12 mdr.

Legetøj til 1 år

Barnet i denne alder leger parallelt med andre og forsøger at efterligne de voksne via rolleleg. Det er her, at yndlingslegetøjet bliver fundet frem igen og igen, da børn på 1 år foretrækker gentagelser. Tumlelegetøj er stadig et stor hit.

Stable-, samle- og sorteringslegetøj kan være godt motorisk legetøj i denne alder. Det vil være med til at stimulere finmotorikken for barnet. 

Legetøj til 1 år

Legetøj til 2+ år

Barnet leger nu bevidst med andre, hvor der i det finmotoriske område bliver tegnet og malet samt lagt mere komplekse puslespil. Grovmotorisk bliver der løbet, kravlet og klatret mere sikkert og måske lidt overmodigt.

Legetøj som løbecykler, bolde samt mere komplekst konstruktionslegetøj, hvor man kan lege flere sammen og bygge, kan understøtte barnets udvikling i denne alder.

Legetøj til 2+ år

Udforsk det store børneunivers på føtex.dk

Det er forskelligt, hvad børn i de givne aldersgrupper kan lide at lege med, og hvor langt de er udviklet motorisk. Du skal derfor ikke være bekymret, hvis dit barns alder og udvikling ikke følger ovenstående. 

På føtex.dk finder du et stort børne- og legeunivers, hvor du kan finde mange forskellige typer legetøj til børn i alle aldersgrupper. Opdag blandt andet vores store udvalg af lærerigt legetøj, udendørs legetøj og sjove børnespil.